417 / 725
Hvornår fik Strøget sit navn?
399
Ydermere kan der føres flere indirekte beviser for, at
„Strøget" er en langt senere betegnelse for byens hoved
gade. En nøje gennemgang af litteratur fra alle områder
gennem den menneskealder, der følger efter Heibergs
apocalyptiske komedie, viser nemlig ikke nogen fore
komst af ordet. Den store danske ordbog kender heller
ingen, end ikke i sit seddelkartotek. Tværtimod citerer
dette kartotek en roman fra 1937
(Et Barn blev korsfæ
stet
af Carl Hansen Fahlberg), som i en skildring fra
1870’erne omtaler „Strøget — der dengang kun hed
Østergade".4
Yderligere bekræftelse hentes fra et andet af ord
bogens — trykte — citater. Det er af Georg Brandes og
findes i hans
Samlede Skrifter,
bd. 2, fra 1899 og omtaler
det „saakaldte Strøg, der er den mellemfine Verdens
Corso i Kjøbenhavn". Men ordbogen henviser fra dette
citat til 1. udg. af den citerede bog,
Søren Kierkegaard
fra 1877. Her står der nemlig: „hin „Rute", der er den
mellemfine Verdens Corso i Kjøbenhavn".5 Med andre
ord: Den gade, der i 1899 kaldes „Strøget", var i 1877
endnu „Ruten". Den anden betegnelse kendte Brandes
åbenbart ikke på det tidspunkt. I hvert fald var den ikke
slået an.
Den gang talte man i stedet for om „Ruten".
Men før denne betegnelse undersøges, er det af betyd
ning at gå ind på et andet spørgsmål: Har denne gade
altid været byens vigtigste, og hvilken del af den var i
så fald den mest trafikerede? Med andre ord: Hvad er
Strøget?
På dette punkt er alle topografer enige. I byens ældste
tid var Strøget i hvert fald ikke identisk med Østergade.
Før og Nu
fortæller,6 at denne gade først blev til §fter år
1400 og således er en af de yngste færdselsårer i den
gamle by. Før 1750 regnede man den endda slet ikke med
til Strøget, der fra Amagertorv drejede ned over Højbro