HistoriskeMeddelelserKøbenhavn

Luftskipperen Joseph Tardini

475

fang og med et Indhold af 32.000 Kubikfod. Hvad dette

imponerende Luftfartøj har kostet, er desværre ikke til

at sige; kun véd vi, at Tardini den 17. Marts 1850 ud

stedte en Veksel paa 500 Rubler til Silkefabrikant Riehl

i St. Petersborg for Levering af Stof til Ballonens Hyl

ster, og det har maaske endda kun været Resten af den

Part, som Tardini skulde gaa ind for. I det følgende Aar

har han visselig ikke ligget paa den lade Side; blandt

hans Papirer findes

Bevillinger fra franske, polske og

russiske Myndigheder til at foretage Opstigninger og 42

Kvitteringer for betalte Afgifter paa disse Steder. Disse

Papirers Tilstedeværelse hos Tardini tyder paa, at han

har været Foretagendets

primus motor

og den egentlige

Ejer af Ballonen, mens Chancelier kun har spillet Rollen

som Financier og aldrig selv har taget Del i Opstignin

gerne. Faktum er i alt Fald, at Tardini i Løbet af Drifts-

aaret 1850—51 havde faaet saa megen Luft under sin

Gondol, at han tilbød at udløse Chancelier af Interessent

skabet med et Beløb af 1350 Rubler i Sølv, hvad denne

ogsaa gik ind paa, endda saaledes, at han fik dem paa

Veksler, der forfaldt med 300 Rubler henholdsvis 15.

Juni, 1. Juli, 20. Juli, 15. August og med de sidste 150

Rubler den 30. August 1851. For mere nøgterne Naturer

skulde et saadant Arrangement synes ikke saa lidt af et

Vovestykke, set baade fra den ene og den anden Side;

men Artister er jo ikke ukendt med den Kunst at leve

Livet farligt og regne med, at Lykken staar den kække

bi, hvad den da ogsaa gjorde i dette Tilfælde; Dokumen

terne viser nemlig, at hver eneste Rubel, baade til Riehl

og Chancelier, blev betalt, selv om det — som de følgende

Begivenheder vil vise —• unægtelig skete i den ellevte

Time.

Nu var Tardini imidlertid en fri Mand, som kunde

gøre, hvad han vilde med sin Ballon, der allerede var

kendt ude i den store Verden under det Navn, som ogsaa