496 / 725
476
Frits Heide
siden kom paa — man tør vel nok sige — alle køben
havnske Tunger, nemlig „Sainson“. Han vilde forsøge,
hvilken Høst de endnu uopdyrkede Marker i Sverige,
Danmark, Norge og Tyrkiet kunde afkaste, og et rask
lille Triumftog til Italien stod ogsaa paa hans Program.
At Sprogene i de ovennævnte, for Datidens Verdensarti-
ster mere eller mindre barbariske, Lande kunde volde
visse Vanskeligheder, var Tardini ikke blind for; men
Sverige mente han dog nok at kunne klare, da han kort
efter sin Hustrus Død havde kastet sine Øjne paa en
knapt 20aarig lettisk Pige, Annetta Ewaldson fra Reval,
og hun ikke var ukendt med det svenske. Altsaa gjorde
han hele sin omfangsrige Bagage klar og drog i Foraaret
1851 til Stockholm i Selskab med sine Børn, Alexander
og Jeannette, samt den nævnte unge Pige, hvis Stjerne
nu ikke mere stod i Jomfruens Himmeltegn, eftersom
hun et Par Maaneder senere, nærmere betegnet den 7.
August, forøgede Familien Tardini med en, udenfor alle
ægteskabelige Love staaende, Datter. Da saavel Moder som
Barn blev hentet ned til København, undgik heller ikke
de at faa deres Kapitel i den lokale
chronique scandnlease.
Forholdene i Stockholm var imidlertid betydeligt vær
re, end Tardini havde regnet med. Alene kunde han ikke
klare alle de praktiske Omstændigheder, som er knyttet
til en Serie Ballonopstigninger i et fremmed L and ; uden
om „Kommissionærerne", som den Tids Artistagenter
kaldtes, kunde han derfor ikke slippe, og da disse i hans
Opvisninger saa et for dem glimrende Aktiv, undlod de
ikke at benytte sig af hans iøjnefaldende Ukendskab.
Inden Tardini vidste et Ord deraf, havde de spundet ham
ind i en Række Forhaandsforpligtelser, der endog gav
Kommissionærerne Raadighed over hans Ejendele, der
iblandt Ballonen, saa Tardini stod faktisk paa Randen
af Ruin, da han var saa heldig at møde den danske Gart
ner Johannes Lass, som heroppe var beskæftiget med