482
Frits Heide
Tilstrømning af Publikum til Tardinis Luftfarter, og
Pengene vilde ligefrem vælte ind, da ingen under saa-
danne Omstændigheder tog i Betragtning, hvad det
kostede. Derfor betænkte Direktionen sig slet ikke paa
at forhøje Entréen til Tivoli til 3 Mk. for voksne (mod
laveste Entré 1 Mk.) og 1% Mk. (mod
Y
2
)
for Børn samt
ekstra bortsælge en Del Siddepladser paa Plænen til 2
Mk. for voksne og 1 Mk. for Børn. Tardini kunde altsaa
roligt gaa ind paa den Aftale, der paalagde ham at staa
inde for alle Haandværkerregninger i Forbindelse med
Opvisningerne samt naturligvis alle Udgifter til Driften
af hans eget Brintmaskineri, mens Tivolis Direktion ikke
tilsikrede ham en eneste Skillings reel Fortjeneste; den
gav ham kun Part i Festlighedernes eventuelle Over
skud, som vilde blive overmaade stort!
Men Eckermann kendte det københavnske Publikum
bedre; han spaaede Tardini en formidabel økonomisk
Fiasko, og som det følgende vil vise, fik han Ret. Man
maa derfor dybt beklage, at den italienske Luftskipper
kom saa sent, at han ikke kunde foretage sine Opstig
ninger i Tivoli „endnu i Carstensens Dage“ ; thi de to
vilde have forstaaet hinanden, skabt — som de var —
af samme internationale Stof, og
grandseigneiir’e
r begge
to, mens den Bestyrelse, som sad i 1851, var alt for
stærkt i Pagt med Smaaborgeraanden fra høj salig Sjette
Frederiks Tid.
Da havde Tardini allerede siddet en halv Snes Dage
her i Byen, og Snakken havde naturligvis gaaet Mand
og Mand imellem om, hvad der egentlig vilde ske; men
det var ogsaa al den Forhaandsreklame, som Tivolis Be
styrelse fandt fornøden om denne Sag. Først gennem en
beskeden Annonce i Morgenbladene den 13. August fik
Publikum Besked om, at Joseph Tardini fra Modena den
følgende Aften præcis kl. 7Mi agtede at gaa til Vejrs med