506 / 725
486
Frits Heide
standsede de Udstrømmende, og lod de Hjemgaaende
først gaae ind. Vognene maatte imidlertid kjøre en an
den Vei“ .
Men bortset fra det, forløb alt tilfredsstillende, og
Mægler Funch var kommen med i Luften. Hans Iver for
at opnaa dette havde iøvrigt en særlig Baggrund: I et
lystigt Øjeblik havde han indgaaet et Væddemaal med
et Par andre Tivoli-Aktionærer om, at Etablissementets
Aktier vilde stige inden Tirsdag den 26. August, og da
dette ikke syntes at ville ske paa Børsen, havde han
puttet sin Part i Lommen, inden han gik i Luften med
Tardini. Saa kunde da ingen benægte, at de var steget!
Hvorvidt han vandt sit Væddemaal, melder Historien
ikke noget om; men som Ophavsmand til en saa tarve
lig Vittighed burde han, i alt Fald efter vore Dages Be
greber, ikke have gjort det. Paa Grund af den udmærket
livfulde Skildring, som han et Par Dage efter indsendte
til „Berlingske", og som fremkom Onsdag den 27., maa
vel Aktiernes lidt unormale „Stigning" være ham tilgivet.
Hans Beretning om Færden lyder:
„Skjøndt Bladene allerede have givet Beretninger om
Hr. Tardinis Luftreise Søndagen den 24de ds., vil en Vel
underrettet dog forsøge en udførligere Skildring af en
og anden Begivenhed i det Haab at den vil blive optagen
med Overbærenhed. Opstigningen var formedelst V ind
stille meget langsom, forsaavidt et Held; man fik derved
bedre Tid til at beskue den store Menneskemasse og K jø
benhavns skjønne Beliggenhed. Tivoli, Tømmerpladsen,
Voldene og Torvene myldrede af Skuelystne, den ned-
gaaende Sol belyste al denne Herlighed, og man kunde
see, hvorledes de søgte de mere ophøiede og frie Punkter.
Efterat Hr. Tardini havde svunget sin Dannebrogs-Fane,
og kastet den ned i en Gruppe Træer, afskjød han sine
Pistoler, staaende paa Kanten af Gondolen, og sendte
med sin anden Fane den sidste Hilsen til Publicum. —