HistoriskeMeddelelserKøbenhavn

Luftsldpperen Joseph Tardini

495

kunde man vel paa ingen Maade kalde ham; men tiltræk

kende har hans sydlandske, sportstrænede Skikkelse sik

kert alligevel virket paa det københavnske Damepubli-

kum.

Naar han, iklædt sin smagfulde Sommer-Paletot, hvor

af han for Resten havde to, og sin italienske Straahat,

spadserede fra Holmens Kanal gennem Strøget ud til

Tivoli, var han ikke saa lidt ud over det almindelige; de,

som kendte hans Garderobe nøjere, vidste, at han for

uden disse lettere Klædningsstykker ejede en Vinter

frakke, en kostbar Klædes-Rejsekappe og en Pels af det

dyre Genette- (d .v. s. Desmerkatte-) skind. Ogsaa naar

han præsiderede ved Gildesbordet hos Capozzi, gjorde

han Indtryk af at være en stille, fornem Mand, i Klæde

dragt uden simpelt Praleri: Den sorte Kjole og de snæv

re, musegraa Pantalons var uden Plet og Lyde; men de

var ogsaa ligesom alt det andet under konstant Opsyn

hos hans sagkyndige Husvært, Skrædermester Marcher,

mens hans Silkestrømper vel blev skiftet ud, naar — som

man sagde — „en Jøde havde spyttet paa dem“. En sær

ligt pillen Omhu ofrede han sine smukke lyse Veste og

.sit L in tø j; den Slags fine Sager lod man ikke hvem som

helst behandle; men Luigi Segators Vaskeri paa Vester

bro var altid til at stole paa. Lad være, at der stak et

lille Gran af Forfængelighed i hans to svære Guld-Fin-

gerringc og to Brystnaale med Brillanter, hans dyre Kon-

firmand-Ravrør og det fine nye Guldur; men da han i

Forvejen ejede et Pladesmykke, en Amulet med Fade

rens Billede indfattet i Guld, og det kunde fæstes til et

af den Tids højst moderne Urbaand, var der vel saadan

set ikke noget at sige til det. Og ét er i alt Fald givet:

Tardini var ikke af den Slags Folk, der skjulte et lurvet

Indre under ydre Pragt; han var af den homogene Type,

der stillede lige saa store Krav til Under- som til Yder-

tøj ; det første var nemlig baade godt, helt og rigeligt for