Luftskipperen Joseph Tardini
497
i Mandagens Convivium blev opført paa Capozzis Reg
ning saaledes, som det her er sket; der stod: „Tardini,
B. Amici, Davidsen og Andre“ ; thi den italienske Gæst
giver nedlod sig ikke til at nævne Annetta Ewaldson ved
Navn; hun optraadte derfor i hans Bevidsthed kun under
Pseudonymerne „og Andre“ eller „med Flere“, og Ca
pozzi beærede aldrig noget Selskab med sin Nærværelse,
naar Annetta var til Stede. Han hadede hende nemlig
som Pesten, og det havde sine klare Grunde: Som det
vil erindres, blev Tardinis to ældste Børn kort efter deres
Ankomst til København optaget som kære Gæster i Ca
pozzis Hjem, hvad der selvfølgelig ikke skulde koste
Tardini en Skilling; thi det vilde jo kun vare, til Annetta
Ewaldson ogsaa kom herned og kunde tage sig af Bør
nene. Saaledes lød Aftalen dengang, hvad der ofte siden
blev fremhævet baade af Annetta og Johannes Lass.
Men alt, som Pengene saa at sige strømmede ind i Tar
dinis Kasse, indsaa Capozzi, at det ganske sikkert vilde
blive en god Forretning at avancere til lønnet Plejefader
for de to Børn, og det havde han faaet Tardini med paa
under Henvisning til, at Børnene alligevel ikke i det lange
Løb kunde været tjent med at styrte Kloden rundt og
aldrig have noget Hjem. Capozzi vilde skaffe dem et saa-
dant mod 10 Rd. pr. Maaned for hver til Kost og Logi
og 9 Mk. pr. Md. for hver til Vask, medens alle deres
øvrige Fornødenheder, saasom Tøj, Skolegang m. v.
skulde betales efter Regning. Ogsaa dette var Tardini
gaaet med til, skønt Lass lige saa energisk tilraadede ham
at lade sig vie til Annetta, lade hende sætte Bo i Køben
havn eller et andet Sted og skabe et fælles Hjem for alle
tre Børn, mens Tardini selv rejste rundt og tjente de for
nødne Penge.
Det var derfor, Capozzi ikke for sin Død kunde for
drage hverken Annetta eller Lass; thi hvis Tardini æg
tede sin „anerkjendte Hustru“, vilde de store Børns