HistoriskeMeddelelserKøbenhavn

En storkøbmand fra Frederik IFs tid

551

for hans overløb"! Nu er købmand Henrik Mumme ikke

i kridthuset længere, hans driftskapital tillader ham ikke

at yde kronen den lange kredit, som på dette tidspunkt

var nødvendig, og kongen dropper ham! Formentlig har

Henrik Mumme lidt tab ved søhandelen enten ved forlis

eller ved sørøveri. 8. 4.1575 udgår skrivelse til Christoffer

Valkendorf, at hofsinde Niels Rosengaard har berettet,

at han har været med til at gå i borgen for Henrik Mum

me til Marcus Hess og Bernt thor Vesten og for sin part

skal betale 300 dir. Da terminen for pengenes betaling

nu er forbi og Henrik Mumme har et tilgodehavende hos

kronen, der er større end de 300 dir., har Niels Rosen

gaard begæret strax at måtte få de 300 dir. av rente

kammeret til at indfri sin borgen med; dette bevilger

kongen også, da Henrik Mumme efter Niels Rosengaards

beretning ikke har noget derimod, og skal Niels Rosen

gaard levere Valkendorf forløftebrevet og en forpligtelse

til at holde kongen skadesløs hos Henrik Mumme for de

300 dir.

Kanhænde at Henrik Mumme, der nu var i gæld til

Marcus Hess, alligevel fik sine midler frigjort hos kon

gen, thi 31.7. 1575 hører vi sidste gang om ham, idet Val

kendorf, der tidligere har fået ordre til at avregne med

Mumme for noget hos ham udtaget silketøj og andet, nu

beordres til efter avregningens godkendelse at anvise

Mumme betaling i korn og andre varer, men dog sørge

for, at den betaling, han allerede har fået, bliver av-

kortet.

Hvordan hans købmandsskab, efter disse svære år, er

endt, vides ikke. Han ejede endnu i 1587 en gård i Høj

brostræde, hvor nu Brd. Trier bor.2Tilsyneladende hand

lede han ikke mere med kronen, så lidt som han vedblev

at handle på Island. De større købmænd av Marcus Hess’

type med stærkere arbejdende kapitaler, som tillod lang

modig kredit, havde nok slået ham ud. Det gik dengang

som ofte også nu op og ned; storhandelen har altid væ

ret undergivet konjunkturernes svingninger, risikoen ved

kreditgivning og farerne på søen, som man først 50 år

senere kom ind på rationelt at dække ved søforsikring.

2) Se H. U. Ramsing: Københavns Ejendomme 1377— 1728, b. II,

p. 30.