HistoriskeMeddelelserKøbenhavn

554

Otto Mackeprang

på prent. Det sidste led i denne betegnelse stammer

fra Valdemar Atterdag, der til sin titel føjede „Goternes

konge“ (rex Gothorum), efter at han 1361 havde erobret

Gotland. Forinden havde titelen alene været „Daners og

Venders konge“ (Danorum Sclavorumque rex).4

Gothersgade-navnet opstod i 1660’erne.5Af en — forhå

bentlig ikke helt uforståelig — grund var vi på den tid

her i landet ikke just venlig stemte overfor svenskerne.

Og da først slet ikke i København. Så tanken om, at vi

dengang skulle have ønsket at hædre vore nu så kære

nabofrænder ved at opkalde en gade direkte efter dem,

kan man trygt se bort fra. Dette være sagt uden nogen

som helst brod.

Efter nu gængs sprogskik skulle det omhandlede gade

navn udtales „Go’tersgade" med stød. Men sådan forhol

der det sig som bekendt ikke. Den hævdvundne folkelige

udtale er „Gottersgade“ uden stød, hvilket nu og da for

leder børn til at tro, at gaden specielt udmærker sig ved

forretninger med bolcher og andre lækkerier, som falder

ind under begrebet godter. Er det end kedeligt på den

måde at være med til at skuffe børn, skal man alligevel

ikke kvie sig ved fortsat at bruge den folkelige udtale-

form. Thi den er historisk hjemlet og for så vidt fuldtud

korrekt.

Så langt tilbage som i et skøde af 13. april 1664 beteg

nes gaden her som „Gottersgade". Og grundtakstmatri-

kulen af 1668 har den tilsvarende betegnelse ,,Gotter[s]-

gaadenn“. Samme karakteristiske udtaleform går stadig

igen, selv i Danske Kancellis sjællandske tegneiser, og

træffes endog en enkelt gang i kancelliets endnu mere

officielle protokolrække: Sjællandske registre (20. okto

ber 1683), som dog i almindelighed har stavemåden Go

thersgade, hvilken stavemåde i øvrigt tidligst forekommer

i de sjællandske tegneiser 10. november 1681. I Køben

havns diplomatarium findes denne officielle form ellers