592 / 725
574
Chr. Bokkenheuser
Trossamfund, lutherske, reformerte, Katoliker og Jøder,
uhindret kunde slaa sig ned; Lutheranerne var i Flertal,
og Jøderne beherskede det meste aif Handelen.
Haandværkerne var delt i forskellige Lav, Murere,
Skomagere, Snedkere, Tømrere, Bagere og Skræddere, og
i Slutningen af det syttende Aarhundrede var der i Byen
en Skarpretter.
Af offentlige Anstalter af nogen Betydning fik den
slesvig-holstenske Overret for den kongelige Del af Her
tugdømmerne sit Sæde i Gluckstadt, og Byen blev velsig
net med ikke færre end to Tugthuse. De fik i Marts 1848
Stadens Navn til at blive kendt over hele Jylland; det
hed sig, at Slaverne i Byens Tugthuse var brudt ud, og
at de drog hærgende imod Nord spredende Rædsel og
Uhygge over store Dele af Halvøen; først ved Limfjor
dens Bredder fik man Klarhed over, at Rygterne intet
havde paa sig.5
Om Jiirgen Christophersen (Christoffersen) Bocken
håuser, der senere flyttede fra Gluckstadt til København,
vides, at han døde den 23. Juni 1800, men om hans Alder
kan der være nogen Tvivl; i Set. Petri Kirkebog staar,
at han var 82 Aar gammel, men hans Søn, hvis Opteg
nelser er bevaret, nævner hans Alder til 72 Aar. Da
imidlertid begge disse Oplysninger maa stamme fra den
samme Kilde, nemlig Børnenes Viden — Daabsattest har
næppe foreligget — er det sandsynligt, at 72 Aars Alde
ren er den rette, og at der er en Skrivefejl i Kirkebogen.
At han tilhørte Familien fra Grabow, fremgaar af Fad
dernes Navne ved Børnenes Daab. Dette fører til, at han
er den foran under 9) nævnte Søn, Jiirgen, født 1728,
hvilket ogsaa kan passe med Navnet; Christopher er da
naturligt Christophersen, som ogsaa Set. Petri Kirkebog
har ved hans Død. Han skrev sig selv Jiirgen Christoffer
Bockenhåuser.
Han var gift to Gange, muligvis var det med to Søstre.