HistoriskeMeddelelserKøbenhavn

En Københavner-Slægts Historie

575

I 1754 nævner han sig selv som Svend hos Fabrikant

Bichhardt i Gliickstadt, og hos ham arbejdede han i otte

Aar; i 1762 døde Bichhardt, Fabriken ophørte at existere,

og Bockenhåuser flyttede med sin Familie til Køben

havn, hvor han muligvis havde Slægtninge, endda inden

for samme Fag. Han arbejdede i nogen Tid som Svend,

var maaske ogsaa Medlem af Strømpevæverlavet, men

Forholdene var ham ugunstige; medens de almindelige

Strømpevævere kun brugte Faareuld, arbejdede Bocken

håuser ogsaa med finere Sager: Silke, Traad og Bomuld;

dette skabte en Del Uvilje mod ham. Allerede i 1766

nedsatte han sig som selvstændig Mester, og som saadan

arbejdede han i otte Aar, men saa skete det Torsdag

den 20. Ju li 1774, at nogle af „Uldstrømpevæverne" sam

men med et Par Politibetjente mødte op hos Jiirgen

Bockenhåuser i hans Fabrik i Peder Hvidtfeldts Stræde,

nuværende Nr. 7, overfaldt ham og krævede, at han strax

skulde betale 4 Rdl. i Mulkt, ellers vilde de tage Garnet

af hans Maskiner; han var nødt til at betale Pengene,

men saa skrev han strax efter til Kongen, forklarede

Sagen og bad om uden Betaling at maatte faa Rettig

heder til som Frimester i Ro at fortsætte sit Arbejde med

Svende og Lærlinge.

Den 6. Oktober samme Aar fik han da et kongeligt

Privilegium paa at maatte fortsætte og drive en allerede

anlagt Fabrik i Ejendommen „Den forgyldte Tønde" paa

det søndre Hjørne af Adelgade og Dronningens Tvær

gade; han maatte paa Fabriken forarbejde Silke, Bom

uld, Traad og Uld med alt videre til Strømpe-Væver-

Professionen henhørende samt til Fabrikens Drift holde

Svende og Drenge under den udtrykkelige Forpligtelse

paa hveranden Stol, der holdes i Gang, at oplære en ind

født Dreng.6