618 / 725
600
Chr. Bokkenheuser
ler anden Maade at gøre Nytte som Officer, og han meld
te sig derfor til Krigsministeriet, der ansatte ham ved
Kasernedirektoratet i København.32
Det maa vist ses som en Anerkendelse heraf, at han
den 14. Ju li 1869 fik Titel af Oberst.
Han fik senere en beskeden Stilling paa 1. General-
kommandointendanturs Kontor i Kastellet, og hver Mor
gen gik han fra Hjemmet i Blaagaardsgade til sit Ar
bejde; Beboerne i de Gader, han fulgte, og som saa den
ranke, hvidhaarede Oberst gaa forbi, sagde om ham, at
hans Færden var saa præcis, at man kunde stille Urene
efter ham; han var nøjagtig og pligtopfyldende, og end
ikke Morgenen efter, at hans Hustru var død, kunde den
gamle Soldat tænke sig at forsømme sin Gærning.
Fra Aalborg er der en anden Historie om hans Præ
cision: I Baghuset i den Ejendom, hvor han boede, havde
en Kone sit Hjem, og om Morgenen hørte man hende
raabe: Børn, nu skal I skynde jer i Skole, Majoren gik i
Gaarden.
Paa Vej hjem en Dag i Januar 1887 faldt han paa
Hjørnet af Toldbodvej og Bredgade og slog Hovedet,
saa Blodet strømmede ned over hans Ansigt; en Droske
blev skaffet til Veje, og han forlangte at blive kørt til
Kvæsthusgadens Kaserne; det var der den Gang ikke
noget, der hed, og først da han var kommet lidt til Hæg
terne, kunde han fortælle, at han boede i Blaagaards
gade. Der gik Rosen i Saaret, og efter nogle Dages For
løb døde han.33
Hustruen, Frederikke (Rikke) Bokkenheuser, havde
kunstneriske Evner, som hun havde arvet efter Moderen
Charlotte Amalie Sanne. Der findes fra dennes Haand
i en af Slægtens Stambøger bevaret en Akvarel af en
Rosenknop, fint og nydeligt tegnet og malet, og Rikke
gik i hendes Fodspor. Hun malede i sine yngre Dage Stil