613 / 725
En Københavner-Slægts Historie
595
gav ikke noget Resultat. Saa kom Krigen, hvor andre
Regler var gældende. Ved Officerskorpsets Reduktion i
1852 blev han afskediget, og dermed var Muligheden for
at faa tildelt en kongelig Naadesbevisning forbi. —
I Spidsen for 4. Bataillons 3. Kompagni rykkede han
i 1848 i Krig. Sidst i Marts Maaned blev det gamle Mand
skab indkaldt, og den 29. marcherede Bataillonen ud fra
Sølvgades Kaserne; den kørte med Jærnbanen fra Kø
benhavn til Roskilde — den gik dengang ikke længere
— og derefter fortsatte den pr. Fodinarch og ved Hjælp
af udskrevne Vogne til Korsør. Herfra blev den sejlet
til Snoghøj, og den 3. April stødte den i Haderslev til
Hærens Hovedstyrke, Det nørrejyske Armékorps.
Natten til den 9. April stod han med sit Kompagni paa
Forpost Nordøst for Bov; det regnede, og Folkene blev
gennemblødte, men ikke desto mindre herskede der
blandt dem en frejdig Stemning.20
Han var med ved Bov, men han stod i Reserve, og først
den 23. April kom han med sine Soldater i Kamp; det
var i Slaget ved Slesvig, i Skovene Nord og Nordvest for
Gottorp. Herfra gik han tilbage over Flensborg og Als til
Fyen.
Den 28. Maj og 5. Juni var han med i Kampene om
kring Dybbøl, og med Vaabenstilstanden den 26. August,
det var Hustruens Fødselsdag, sluttede Felttoget 1848.
Den 18. September deltog han i Revuen paa Lerbæk
Mark, Nord for Vejle.
Sønnen Frits skriver i sine Erindringer, at hans Mo
der i denne Tid ofte var urolig, og der kom da „Dage,
da hun ganske stille kunde give mig min Kasket, tage
mig i Haanden og gaa lange Ture med mig, ofte uden
at sige et Ord. Jeg vidste da godt, at der den Dag stod
en større eller mindre Kamp, hvori Fader var med, og
ganske rigtigt: med første Post fik hun den Efterret
ning, som beroligede44.21