HistoriskeMeddelelserKøbenhavn

592

Chr. Bokkenheuser

deriksdal, og den 4. kunde jeg ikke udholde at blive læn

ger hjemme, men kom saa godt som uventet ud til hende;

det var en Glæde, ... jeg havde da atter usigelig glade

Dage, min kære Rias Godhed forenet med hendes Vel

befindende og Lyst til at strejfe om i Egnen, saa vidt

Fødderne kunde føre os, gjorde de Dage ubeskrivelig yn-

dige“.

11. August 1855: „Denne Sommerferie har været tar

velig; men Vejret er sjælden godt, ingen Dag tør man

stole paa“.

„Imorgen den 21. August begynder atter vort vante

Arbejdsliv".

„Min Søster kom hjem med en yndig Foræring som

en hende kær Elev havde givet hende til Erindring efter

fuldendt Skoleaar".

I sine seneste Aar var Hanna Bokkenheuser ensom;

hun boede ganske vist paa Nørrebro — hendes sidste

Bolig var i Wesselsgade — ikke ret langt fra Broderen

i Blaagaardsgade, men hun var vanskelig at omgaas,

hun var sær og pirrelig, hvad ogsaa fremgaar af Dag

bogen; Svigerinden Rikke Bokkenheuser f. Wanding

skriver i et Brev om Hanna, som havde været paa et Ef-

termiddagsbesøg, at „hun er rent desperat; i Stedet for

at være glad, er det, som hun var gjort den største Uret;

tilsidst kom vi da op at skændes, jeg sagde rent ud, at

jeg var ked af den Sludder, hun kunde jo sige nej, det

var ikke godt nok; saaledes maatte jeg ikke tale til

hende, jeg skulde dog ikke lade min Arrighed gaa ud

over hende o.s.v.“]6

Da hun var 71 Aar gammel, døde hun, og paa Gar

nisons Kirkegaard fandt hun ved Forældrenes Side sit

sidste Hvilested.