606 / 725
588
Chr. Bokkenheuser
lidsfuldt paakalde min Skæbne og med Haab og Tillid
gaa de kommende Dage i Møde“.
13. Juni. 4 Aars Dagen for Moderens Død — hun sav
ner sin Moder.
2. August: „tog jeg min elskede Plejesøster i mine
Arme, til mit Hjærte; i hendes Øjne straalede from
Glæde og Tilfredshed, da hun saa mit hyggelige Hjem,
hvor jeg ved Guds faderlige Naade kunde yde hende et
3 Ugers behageligt Samliv ... den 22. August førte Damp
skibet „Skirner“ hende atter til Maalet af sine Pligter“.
„De kære Paaskehelligdage (1851) er nu forbi; jeg
vilde søge Adspredelse hos Chr., men som sædvanlig er
de jo ude, skønt den sidste Aften, de er her i København;
i Morgen rejser de til Aalborg og bosætter sig der, vi
skriver da den 22de April 1851. Ikke en venlig adspre
dende Time har de haft tilovers for mig den Ensomme
i de mange Helligdage eller i den lange Tid af 2 Maa-
neder, Chr. har opholdt sig her i Byen; — ikke en ven
lig Tak har han undt mig for de lange Aar, hvor jeg
var redebon for hans Kone og Børn — rejs med Gud, jeg
vil umuligt savne Eder; thi hjertelig Omgang, velvillig
Hygge, venlige samtalende Ord, barnlig Oprigtighed har
jeg aldrig fundet i Eders Midte". -—-
8. Juni: „Den Arv er da arriveret, som jeg svagt har
haabet, aldrig stolet paa, ... thi nu skal jeg drage de før
ste Renter". •—
17. Juni: „Hvad er det for en Angst, der kvæler mig?
Raader ikke Gud".
18. Juli: „En smertelig Vemod betager mig, at jeg ej
kan passe mit Arbejde — jeg føler mig saa forladt, selv
Tanken, at Ria skal komme og tage sit Ophold hos mig,
kan ej trøste mig; — mig bæres det for — som alle
Mennesker skyr mig — stakket er Din Prøvetid, græd
ej, men slaa til Gud Din Lid, er det eneste, der lader
mig balancere med det øde forladte jordiske Liv. O, o,