594
Chr, Bokkenheuser
I Kong Christian den Ottendes første Regeringstid blev
der nedsat en stor Militærkommission, der skulde give
Forslag til en ny Hærordning, og til Brug for denne blev
Officererne opfordret til at indsende Forslag; Læssøe,
der var Regimentskainmerat med Bokkenheuser, slog sig
sammen med denne og to andre, og indsendte et Forslag,
der kom til at danne Grundlaget for Hærplanen af
1842.18
I en Fløj af Kvæsthusgadens Kaserne havde Garnisons
Sogns Skole sine Lokaler, og dennes Pigeafdeling blev
ledet af Fru Charlotte Amalie Wanding, født Sanne,
Enke efter afskediget Proviantforvalter i Marinen, se
nere Forpagter af Kallehave Færgegaard, Henrik Wan
ding. Hun havde Bolig paa Kasernen, og med hendes
ældste Datter Frederikke blev Chr. Bokkenheuser i 1836
gift; de fik Bolig paa Kasernen. Familietraditionen vil
vide, at han friede til hende ved Hjælp af et lille og (den
gang) kendt Vers, der lød saaledes:
„Smukke Pige med det brune Haar,
se lidt paa mig;
føl, hvor Stormene mit Hjærte slaar,
jeg elsker dig“.19
I 1842 blev han udnævnt til Kaptajn, stadig med Gar
nison i Hovedstaden, men han maatte fraflytte sin Bolig
paa Kasernen.
Chr. Bokkenheuser naaede ikke at blive dekoreret med
Dannebrogsordenen, og i Familien fortalte man, at det
skyldtes, at han i sin Optræden overfor overordnede var
ubehersket og brysk. Det er en af de mange Krøniker,
der ikke har Virkeligheden til Grund. I Embedskredse
sker Tildelingen af Ordensdekorationer oftest efter Tur,
og det er almindeligt, at man et Par Aar i Forvejen sen
der den første Indstilling, som derefter gentages hvert
Aar; i 1846 og i 1847 blev han bragt i Forslag, men det