622
Chr. Bokkenheuser
nøjedes den med en mindre Lejlighed; Sygdommen tog
mere og mere Overhaand, og i 1910 døde han. Hans Enke
overlevede ham i 25 Aar.
Hun, der var født i Anholt Præstegaard, havde i
Aarene indtil Konfirmationsalderen levet i det fattige
Hedesogn Kobberup imellem Viborg og Skive, og hun
var her blevet vænnet til Nøjsomhed og jævne Kaar. Sin
tidligste Ungdom tilbragte hun i Køng.
Om hende skrev Forældrene: I 1872 Moderen: „Nille
(et Kælenavn fra Barndomsaarene) er ikke i Stand til
at være flot, hverken i Manerer eller paa anden Maade,
hun er og bliver en lille Landsbypige, som ikke forstaar
at lade selv et eneste lille Glimt udgaa fra det meget
spinkle Lys, hun er blevet begavet med“. I 1877, kort
før Brylluppet, skrev Faderen til sin Svigersøn, at han
ikke maatte vente sig en rig Brud, hun kom fra et tar
veligt og nøjsomt Præstehjem, hun kom ikke med Gods
og Guld, men hun mødte med sit rige, trofaste og el
skende Hjærte.
NOTE R
!) H. O. v. Scheel: Alm. Udkast af Krigens Skueplads. 1785.
S. 535 ff.
2) Fortid og Nutid. XV III. 1949. S. 29. Scandia. 1947. S. 142.
3) Oplysninger om den tyske (ældste) Del af Slægten skyldes
Diplomingeniør Otto Kåhler, der i 1938 boede i Hamburg, Ferdi-
nandstrasse 6; han havde ladet en Erhvervsgenealog i Schwerin
foretage Undersøgelser i de meeklenburgske Arkiver. Otto Kåhler
er Efterkommer af den i den danske Slægt under Nr. 2 nævnte
Margretha Rebecka Charlotte Bockenhåuser.
4) Qvartalsbuch fiir die Strumpfwirkergesellen in Kopenhagen
1754— 84.
5) A. C. Lucht: Gluckstadt. Kiel 1854.
6) Quartalsbuch fiir die Strumpfwirkergesellen in Kopenhagen
1754— 84. Skattemandtal 1762. Kommercekollegiet, Kopibog 1774
Nr. 37. Danske Journal. Bilag 378/1778.