646 / 725
628
H. Trolle-Steenstrup
man skal være tvungen til at flytte ind i en lejlighed,
man ikke synes om! Og det gør jeg den onde tordne mig
heller ikke, om så ...
— Om så ...? spurgte den ene af hans venner, musik
læreren ved Det kongelige Teater, O. E. Hornemann.
— Om så selve Kristus-ridderen vil baste og binde mig,
skoggerlo skuespilleren. — Ja, hvad tænker I jer, mine
venner? Min husvært, der tidligere har været portugisisk
konsul oppe i Helsingør, har erhvervet sig ejendommen
henne i Pustervig no. 196, og der huserer han som en
stormogul. Nej, om så selve den ...
— Om så, hvad for noget? afbrød den anden ven, tøm
merhandler H. Bagger henne fra Teglgårdsstræde 193.
Bagger var en ivrig teatergænger og en stor beundrer
af Phister.
— Om så? ... gentog Bagger. — Når du ikke kan vorde
Joachim udi Babylon, er det kanske ikke værst at vorde
Joachim udi Pustervig.
Skuespilleren lod atter næven falde drønende i bord
pladen.
— Om så? min gode Bagger. — Om slet intet noget så.
For jeg vil sletsens inte bo i konsulens hus, at I ved det.
Men nu får vi se, hvad retten siger i morgen. Jeg skal
strax melde jer dommens udfald.
— Ja, ja, sagde Hornemann beroligende. Mens retten
sidder, har vi kun at bie og tie, som det hedder.
Og nu stod den store Phister i retten for at få striden
afgjort. Han yndede ikke omgivelserne deroppe. Det var
nok teater, mente han, men tonen var ikke lystig, og om
givelserne lugubre. Den tone, man anslog, huede ham
ingenlunde, den var altfor tør, og hans guinmiansigt
lagde sig i vrængende ifolder, da sagen blev råbt op. Den
havde nummer 89/40, og skuespilleren var citanten.
Der havde været et retsmøde forinden, men forligs-
mægling var forsøgt uden resultat. Phister hævdede be