EtDanskBoligselskabsHistorie

til Anvendelse af Elektricitet kan dette ogsaa med passende Hensyn ved Plan

lægningen lade sig gøre uden U lempe for Boligkvartererne.

T r a f i k a a r e r n e s D i f f e r e n t i e r i n g

maa fortsættes. Den hurtige Fjerntrafik maa

udskilles fra Nærtrafiken og i ganske særlig Grad fra Lokaltrafiken i Bolig

kvartererne. Fjerntrafikens primære Krav er Hurtighed, og den maa kunne

forløbe uden Fare for krydsende Trafik. De egentlige

H o v e d f æ r d s e l s v e j e

maa

i stigende Grad udføres »facadeløse«, idet en Randbebyggelse med tilhørende

Udkørsler ved lange Hovedveje eller -gader er uheldig baade af æstetiske og

færdselstekniske Grunde. Da de almindelige Fovregler med Hensyn til Veje

og Gader i Reglen kun regulerer Bebyggelsens Afstand fra Vejen gennem Fast

læggelse af Byggelinier, maa Byplanlægningen ofte træde til for at begrænse

denne uheldige Udvikling, der især har taget Fart efter Rutebilkørslens vold

somme Opsving i Aarene før Krigen.

L o k a l t r a f i k v e j e n e

vil kunne udføres med

betydelig ringere Vejbredder og lettere Befæstelse, end de for T iden udføres i

mange Kommuner. Ved særlig Planlægning af Boligkvartererne vil selve Bolig

vejene ofte med Fordel kunne udføres som »blinde« Veje, se f. Eks. Forslag

til Bebyggelse af Areal ved Fufthavnen i Kastrup i »Bebyggelsesplaner i

K.A.B.«, Side 42. Vedrørende de lokale Vejes Udformning kan iøvrigt hen

vises til adskillige engelske Havebyer og til Dansk Byplanlaboratoriums Af

handling om »Billige Boligveje«. — Fra de enkelte Boligkvarterer bør der saa-

vidt muligt være Promenade- og Cykle-Forbindelse til de grønne Rekreations-

omraader ad let befæstede Stier eller Veje uden Niveaukrydsninger med stærkt

befærdede Trafiklinier. Fignende Gangforbindelser er ogsaa betydningsfulde fra

Boligerne til Børnehaver, Skoler, Fritidshjem og lignende, saaledes at Børnene

kan færdes her uden Fivsfare fra den hurtige Trafik

Nu efter Krigen vil Motorvognsproblemerne genopstaa i forstærket Grad, og

herved vil foruden selve Trafikproblemet et andet og ikke mindre vigtigt

Problem trænge paa og kræve sin Føsning, nemlig Problemet om

Pa rk e ring s-

og G a r a g e p la d s .

For Københavns Vedkommende fastsætter Byggeloven af 1939,

at der for Forretnings- og Industribebyggelse skal udlægges et Parkeringsareal

ved hvert enkelt Byggeforetagende. Ved Boligomraaderne er ikke lovmæssigt

krævet Parkerings- eller Garageplads; men ogsaa her maa man ved Planlæg

ningen regne med et stærkt forøget Antal Motorvogne i Fremtiden.

SOCIALE INST ITUT IONER I BOLIGKVARTERERNE

I Boligkvartererne maa den paabegyndte Udvikling med at anlægge sociale

Institutioner, Vuggestuer, Børnehaver og Fritidshjem udbygges saaledes, at der

i de større Boligomraader dannes de foran nævnte

sociale og k u lt u r e l le C en tre r,

240