30 / 651
Typisk Gaardinteriør fra en af de
første planmæssige Bebyggelser
fra Slutningen af det ig.Aarhun-
drede med ensartet Overbebyg
gelse, smalle ligedannede Grunde
med »Redekamshuse« og Gaard-
arealet opdelt af Plankeværker
og Cykelskure.
maatte alt Byggeri foregaa inde i Fæstningen.
Omegnen
trak heller ikke Folk
til sig som nu; i 1840 boede der saaledes 116.000 Mennesker indenfor Voldene
og kun 5000 udenfor. Desuden boede der ialt 4— 5000 i Valby, Brønshøj og
Sundbyerne og 5000 paa Frederiksberg og i Gjentofte tilsammen, men dette
betragtedes som langt udenfor Byen, hvad man vil forstaa af, at man dengang
kunde ligge paa Landet ved Vodroffsvej.
Fæstningens Spændetrøje føltes særlig trykkende, idet Stagnationen efter de
daarlige økonomiske Forhold i Hovedstaden efter Krigen 1807— 14 for ca.
Hundrede Aar siden afløstes af Fremgang som Følge af de forbedrede Trafik
forhold og Industrialismens Fremtrængen. For at skaffe de nødvendige Lejlig
heder blev de gamle Patricierhuse øget med flere Etager, Haverne bag dem
fyldtes med Side- og Bagbygninger. De tidligere Ejere flyttede i en Del T il
fælde til deres Landsteder i Ordrup eller andre Steder udenfor Byen eller til de
nye Kvarterer omkring Bredgade, medens deres Lejligheder udstykkedes i
mange Smaalej ligheder, saa
Udlejningshuse opstod.
Mange Huse, der ikke
egnede sig til Tilbygninger, blev revet ned, og paa de ryddede Grunde opførtes
høje, smalle Huse, saa tæt som muligt bag hinanden uden Hensyn til, om der
kunde komme ordentligt Lys til Lejlighederne.
Regler om Lysafstand i Gaardene fandtes ikke, og en Bestemmelse fra 1795
om, at der i Gaarde under 18 Alens Bredde kun maatte bygges indtil 18 Alen
28