men paa den anden Side kun medtager saadanne Bygninger, for hvilke det var
en Pligt at betale Vandskat.
Denne Tabel viser tydeligt, at Byggeriet i København begyndte at tage Fart
ved Midten af det ig ’ende Aarhundrede, stagnerede i Begyndelsen af 6o’erne
og derefter holdt sig paa et højt Niveau lige til Begyndelsen af det 20’ Aar
hundrede, hvor der skete en stærk Stigning i det tilkomne Etageareal.
Aar
Etageareal
Kv.-Alen
Aar
Etageareal
Kv.-Alen
1 8 3 6— 40
15 i.000
vn00
0000
2.871.000
184 1— 45
154.000
1 8 8 6— 90
2.044.000
1846 — 50
292.000
1 89 1— 95
I.9 4 0.00 0
1 8 5 1 - 5 5
510.000
18 9 6 — 00
2.592.000
185 6— 60
1.488.000
1901 — 05
7.500.000 9
186 1— 65
363.000
1 9 0 6— 10
3.664.000
1866 — 70
979.000
1911 — 15
2.544.000
vr>
l
OO
1.396.000
1 91 6— 20
3.626.000
1 87 6— 80
2.375.000
!) Heraf 2.532.000 tilkommet ved Indlemmelse af Brønshøj, Valby og Sundbyerne.
Reaktionen efter Byggekrisen 1907— 08 kom til Udtryk i Faldet af det fuld
førte Etageareal fra 5,0 Mill. Kv. Alen i Aarene 1901— 05 og 3,7 Mill. Kv.
Alen i 1906— 10 til 2,5 Mill. Kv. Alen i Femaaret 1911— 15.
A n ta l n y b y g g e d e L e jlig h e d e r i H o v e d s ta d e n .
København
Frederiksberg
Gjentofte
Hovedstaden ialt
1876 — 80
10.514
ca. 1.500
__
12.014
00
J.
00
00
I
5
-
3
I
9
ca. 2.000
-
I
7
-
3
I
9
18 8 6 — 90
9.645
2.788
-
12-433
1 89 1— 95
8.000
2.181
-
10.181
1 8 9 6— 00
8.949
4-595
-
13
544
1 90 1— 05
20.691
4.762
1-352
26.805
1 90 6— 10
12.570
2.342
1.124
16.036
!
9
11
x
5
9.181
1.234
1.221
11.636
1 91 6— 20
10-434
1.111
1.832
13-377
1921— 25
17.854
1.885
1.627
21.366
192 6— 30
19.630
2.679
2.104
24.413
1931— 35
37.297
4-543
5.672
47
-
5
12
I93 6 — 4O
31-744
3-050
5-329
40.123
33