![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0311.jpg)
det første, at det aarlige
Udby tte ikke kunde overstige
5
% ,
og dernæst at
Hovedentreprenører og Leverandører ikke var valgbare
til Selskabets Bestyrelse.
Herved havde man paa Forhaand afskaaret sig fra Aktietegning hos dem, der
kunde tænkes at have en økonomisk Interesse heri, og Kredsen var saaledes
skarpt begrænset til dem, som havde den
virkelig sociale Interesse.
Ved saaledes
at taale en betydelig Hindring i Starten har Selskabet imidlertid gennem de
mange Aar opnaaet den overordentlige Betryggelse, som følger af, at det har
haft en solid Kreds af Aktionærer at hvile paa og ganske har været forskaanet
for de Fortrædeligheder og Krav om øgede Udbytter, der ofte fremkommer
paa Generalforsamlinger fra misfornøjede Aktionærer. Vore Aktionærer har
paa Forhaand vidst, at deres Interesse væsentligt er begrænset til at omfatte
Selskabets Arbe jde .
Begrænsningen af Udbyttet har tillige haft den overordent
lige Betydning, at al Fortjeneste og Opsamling udover den sparsomme D ivi
dende anvendes som Henlæggelser til
Styrkelse af Selskabets Økonom i og
finansielle Stilling.
Herigennem er opnaaet et solidt finansielt Grundlag for
Selskabets Udvidelse og for dets Evne til at afholde Udgifter ikke alene til
den
nødvendige Adm in istra tion ,
men ogsaa til det videregaaende
almene A r
bejde af teknisk og social Art,
som tjener til i Teori og Praksis at udbygge
Boligsagen i dens vidtforgrenede Relationer. Der kendes i Boligselskabets
Historie næppe noget større Tidsrum, hvor Personalets Tid ikke i udstrakt Grad
har været beslaglagt af
ulønnet og tilmed bekosteligt Arbejde af almen Ayt,
og
af Direktørens T id har mindst Halvdelen i de 25 Aar været optaget paa denne
Maade.
Efter de mange Aars Forløb kan vi meget vel indrømme, at det i 1920
kostede et ikke ringe Arbejde under saadanne for Aktietegning ufordelagtige
Vilkaar at gaa fra Mand til Mand, fra Institution til Institution, for at samle
det Beløb af 378.000 Kr., hvormed vi startede, et Beløb, der dengang regnedes
for forholdsvis stort, ikke mindst naar man tog i Betragtning, at Boligselskaber
i disse Tider i Almindelighed startedes praktisk taget uden Kapital. Det kan
ved denne Lejlighed ogsaa røbes, at en Bank samt et stort Entreprenørselskab
paa et Tidspunkt, da Aktietegningen forløb mindre straalende, henvendte sig
med Tilbud om at tegne 200.000 Kr., men uden Tøven fik et blankt Afslag,
fordi vi maatte regne med, at denne Aktietegning kunde medføre en Indflydelse
paa Selskabets frie Dispositioner med Hensyn til Entrepriser.
En interessant Oplevelse under Aktietegningen var den Indbydelse, som
Kontorchef
Chr. Andersen
fra Gjentofte Kommune, senere Dommer i Aabenraa
og Nordre Birk, overrakte mig fra Komunalbestvrelsens Formand, Oberst
Parkov,
til at komme til Stede og holde Foredrag for Kommunalbestyrelsen i
Gjentofte om Boligbyggeriets almindelige Stilling og Selskabets paatænkte
315