EtDanskBoligselskabsHistorie

periode i Landet, baade hvad Arbejdsforhold og Økonomi angaar, og som

saaledes dannede en praktisk Forskole (se herom det i 1945 udgivne Jubilæums

skrift »Clara Raphaels Hus, Kvindernes Boligselskab, 1920— 1. Maj— 1945«).

Fra Foraaret 1919 førte jeg en Række Samtaler med de Mænd, som vi senere

genfinder i Bestyrelsen og Repræsentantskabet for K. A. B., og der var overalt

Interesse for Sagen. En Telefonstrejke paa 2 Maaneder gjorde et Afbræk i

Arbejdet, som efter Sagens Natur maatte bestaa i, at man taalmodigt forklarede

Boligbyggeriets Formaal for samfundsinteresserede Medborgere, der vel nok

havde en interesseret Indstilling overfor Problemerne, men ikke paa Forhaand

kunde forudsættes at have fuldt Indblik i deres forskellige Relationer. Midt un

der Arbejdet holdt jeg et Foredrag om Boligspørgsmaalet, og nogle Dage senere

indfandt Overretssagfører

K on rad Levy sohn

— der havde læst Foredraget i

Aviserne — sig paa min Bopæl i Rosenvænget og spurgte, om jeg ikke under

mine Overvejelser, der var ham bekendt, kunde medtage Spørgsmaalet om

Byggeri af et Hus for

Sygeplejersker.

Levysohn var en højtfortjent Mand ogsaa

indenfor Sygeplejerskernes Organisationer og havde Standens fulde Tillid. Jeg

holdt nogle Møder med ham og med Stifteren af Dansk Sygeplejeraad, Fru

Henny Tscherning, hvis Arbejde paa Sygeplejerskernes Omraade var af grund

læggende og fortjenstfuld Art. Det skulde vare mange Aar, inden vi fik Syge

plejerskernes Hus rejst, men allerede Planen hertil bragte mig saaledes i For

bindelse med Overretssagfører Levysohn, som forbandt sociale Interesser med

stor forretningsmæssig Dygtighed og Virkelyst, og som erklærede sig interesseret

i at samarbejde om Oprettelse af det Boligselskab, som tillige skulde bære hans

Hjertebarn, Sygeplejerskernes Hus, frem.

Sammen med Overretssagfører Levysohn forhandlede jeg i den følgende Tid

til forskellig betydende Side, dels med Det Classenske Fideikommis og dels

med Sparekassen for Kjøbenhavn og Omegn.

Med

Det Classenske Fideicommis,

den Gang repræsenteret af Formanden,

Departementschef

W u lff,

havde Levysohn og jeg nogle Konferencer, hvori og

saa deltog Fideicommissets Kontorchef, Overretssagfører

W and rup .

Samtalerne

drejede sig om Tilvejebringelse af en Del af Aktiekapitalen til det Selskab, som

agtedes stiftet. V i havde paa det Tidspunkt tegnet ca. 100.000 Kr. i Aktier,

men ønskede en større finansiel Basis. Og det lykkedes os at formaa Fideicom-

misset til at tegne andre 100.000 Kr., hvormed Selskabets Stiftelse var rykket

et betydeligt Skridt nærmere.

Dernæst forhandlede vi med

Sparekassen for K jø b e n h a v n og Omegn

navnlig med Bestyrelsesraadets Formand, Overretssagfører

A x e l Bang,

hvis

varme sociale Interesser, høje Anseelse og vidtrækkende Indflydelse var vel

kendt. Forhandlingerne tiltraadtes af den nylig valgte Direktør

W ink e l Smith,

3 1 0