EtDanskBoligselskabsHistorie

delegeret 3 Mand, hvoriblandt jeg selv, med det Formaal at tiltræde under

Behandling af Boligbyggeriets Anliggender. Herved opnaaede Kommissionen at

faa Forbindelse med et Udvalg, der i særlig Grad havde Rigsdagens Øre, fordi

dets Formaal var at fremskaffe Beskæftigelse, og at kunne fylde de politiske Sejl

med gunstig V ind for vore Boligforslag.

Ved Siden af Indenrigsministeriets Arbejdsudvalg fremsatte jeg — der som

Konsulent for den Komité, som gennemførte Bygning af et Hus for 150 selv

erhvervende Kvinder, Østerbrogade 85, havde erfaret, at Materialespørgsmaa-

let truede med at standse Byggeriet — i 1917 Forslag om Oprettelse af et

Nævn til Ra tione ring af Byggematerialer.

Forslaget stødte paa megen Mod

stand, og Modstanden kom ikke mindst fra de Kredse, som var interesseret i

gennem Herredømme over Materialerne at kunne dominere Byggeriet. Resul

tatet af Forhandlingerne blev, at der blev oprettet et

Murstensnævn,

men at

man paa Forhaand udskød mig personlig, en Skæbne som jeg nok kunde bære,

men som symbolsk betød, at de interesserede Kredse vilde foretrække at be

sætte Nævnet uden for megen Indblanding fra Boligbyggeriets Side! Paa gen

tagne Henstillinger fra fremtrædende Personligheder indenfor Boligkommis

sionen blev jeg imidlertid senere indvalgt i Nævnet og var vel næppe paa

Forhaand synderlig velkommen, men arbejdede mig efterhaanden meget godt

sammen med Nævnet, der lededes af Departementschef

Riis Hansen.

Ogsaa

den Gang havde man som nu kun en begrænset Del Materialer til Raadighed

og maatte sørge for, at de Foretagender, der blev godkendt, fik saa mange

Materialer til Raadighed, at de kunde fuldføres.

Fra 1918 fungerede jeg tillige som

Indenrigsministeriets Konsulent

i de

Bygge- og Boligsager, som i stort Maal indløb. Jeg udførte dette Arbejde, som

betingede et vist Kontorhold, uden Vederlag og endog uden Refusion af

Kontorhold. Th i efterhaanden var, som tidligere nævnt, Ove Rodes Bolig

politik ikke saa populær paa Rigsdagen, at han vovede at fremsætte Forslag

om Refusion af Udgifter endsige Aflønning. Jeg gjorde imidlertid mit Arbejde

med stor Interesse, idet det gav mig gunstig Lejlighed til at komme Bygge

riets konkrete Forhold paa nært Hold. Da Kontorchef Bülow i Begyndelsen

af 1920 kunde overraske mig med, at Finansudvalget havde bevilget mig hele

300 Kr. pr. Maaned som fremtidigt Vederlag for min Indsats, kunde jeg

nøjes med at takke, men renoncere, fordi jeg samtidig laa i Forhandlingei om

Oprettelsen af K. A. B. Jeg blev derefter højtideligt udnævnt til Indenrigs

ministeriets

finansielle Konsu len t

i Boligsager, efter at Arkitekt Rolf Schroeder

var udnævnt til

tekn isk

Konsulent. Og saa fin var denne Udnævnelse, at den

var honorarløs. Jeg fik i min Egenskab af finansiel Konsulent Lejlighed til almin

delige Udtalelser om finansielle Forhold, Deltagelse i Udvalgsbehandling og

3 0 5