EtDanskBoligselskabsHistorie

298 / 651

til almennyttige Boligforeninger. Foruden en Redegørelse for Foreningens For­
handlinger med Forsikringsraadet og et Landstingsudvalg og en Henvendelse til
Skattedepartementet om Skattevæsen og Jordpolitik redegjorde man for For­
eningens Arbejde for Nedsættelse af en Boligkommission.
De Tilfældigheder i Boligselskabernes Opbygning og Virkeomraade, som jeg
stødte paa under Behandlingen af indkomne Andragender om Statslaan —
Egenskaber, som maatte blive en Hindring for deres rationelle Udvikling saa-
vel som for, at de kunde gøre sig gældende som betydende Faktorer under det
paakrævede Samarbejde med Stat og Kommuner i Anledning af de almin­
delige Boligspørgsmaal — , førte til, at jeg som Formand for Dansk Havebolig-
forening paa et Møde den 20. December 1918 tog Initiativet til at indbyde 27
Boligselskaber til Stiftelse af Fællesorganisationen af a lmenny ttige danske Bolig­
selskaber. Stiftelsen skete ved et Møde paa Københavns Raadhus den 22.
Februar 1919, hvor Borgmester C hr. Christiansen dirigerede. Det hedder i
Referatet, at Fuldmægtig J. Biilow var mødt paa Indenrigsministeriets Vegne
og holdt Foredrag om Boligmarkedet, at Direktør Boldsen som Formand for den
forberedende Komité talte om Fællesorganisationens Opgaver, og at Folketings­
mand J. Chr. Jensen talte om Byggematerialer. De to sidste blev valgt som hen­
holdsvis Formand og Næstformand, og i Bestyrelsen indtraadte bl. a. Raadmand
L. Jessen, Kaptajn Eigil Jørgensen i Odense og Folketingsmændene M a ro tt og
Henrik Nielsen. — I en paa det stiftende Møde vedtagen Resolution opfordrede
man Regeringen til snarest at fremsætte Forslag om Oprettelse af en Bolig­
bank og et Boligraad.
Organisationen, som nu kunde afløse Dansk Haveboligforening, havde i
de første Aar en ikke ringe Betydning. Under Bolignødens truende Tegn var
saavel Ministeriet som Kommunerne særdeles lydhøre for Forslag fra Fælles­
organisationen og rede til at forhandle om dem, og i Cirkulære af 18. Novem­
ber 1919 henviste Indenrigsministeriet Byggeforeningerne til Forhandling med
Fællesorganisationen om deres Forhold og Indretning. Internt arbejdede vi
bl. a. med Forslag til Vedtægter for at kunne yde Lederne af Boligselskaber
Vejledning paa dette betydningsfulde Punkt. De aarlige Generalforsamlinger
var Stedet, hvor Erfaringerne kunde udveksles; Kontoret fungerede i ikke
ringe Grad som Mellemled i de enkelte Sager overfor de laangivende Myn­
digheder. Jeg fungerede som Formand for Fællesorganisationen indtil Juni
1922, da jeg paa en ordinær Generalforsamling ønskede at nedlægge mit Man­
dat. M in Efterfølger fra 1922 var Folketingsmand J. Chr. Jensen, og jeg skal
ikke lægge Skjul paa, at hans Standpunkter og Forhandlingsmetoder efterhaan-
den ikke stemmede med min Opfattelse, saa jeg veg meget gerne Pladsen.
Hertil kom, at hele Boligselskabsbevægelsen dengang i høj Grad var i sin
3 0 0