295 / 651
Forslaget om
Bolig fonden
blev imidlertid
ikke
gennemført, idet man valgte
at fortsætte med de lejlighedsvise Støttelove til Boligbyggeri. I 1922 optog et
Boligudvalg under Indenrigsminister Dr. Krags Forsæde imidlertid Forslaget og
skabte den senere saa herostratisk berømte
Statsboligfond.
Ogsaa udenfor Boligkommissionen blev der gjort Forsøg paa at skabe en In
stitution, der
m id tpun k tsam led e Interesserne i Boligspørgsmaalet paa en bre
dere Basis
end Byggeforeningernes egen. Herom førte jeg som Formand for
den i 1919 (se nedenfor) stiftede Fællesorganisation af almennyttige danske
Boligselskaber i 1920 Forhandlinger med en Række interesserede Foreninger,
og Købstadforeningen tiltraadte i Principet et Forslag om et
Lands-Boligraad,
hvori baade Myndighederne og de interesserede Organisationer skulde have
Sæde. Men da Forudsætningen var, at Regeringen skulde stille Midler til Raa-
dighed for Administrationen, og dette under den herskende politiske Vind ikke
lod sig gennemføre, maatte Bestræbelserne dø hen. Tilbage blev Nødvendig
heden af, at
Indenrigsministeriet
indførte en
sagkyndig Administration
med
Laanesagerne, og den rigtige Løsning var naturligvis, at Ministeriet omgav sig
med et sagkyndigt
Raad .
Herfor var der imidlertid ikke Stemning, og Resul
tatet blev den efter ministeriel Praksis sædvanlige, men ikke tilfredsstillende
Udgang, at Ministeriet
administrerede paa egen I Iaand
og ved Hjælp af en
udnævnt teknisk Konsulent. En saadan har som bekendt intet egentligt Ansvar,
men friholder til en vis Grad Ministeriet for dettes Ansvar. Man kan, med
andre Ord, ikke
fi'nde
Ansvaret.
A FG IFT PAA HUSLEJEST IGN ING
Et Spørgsmaal, der maatte faa megen Betydning under Kommissionens Ar
bejde og efter Sagens Natur var egnet til at fremkalde skarpe Modsætninger,
var, hvem
de store S tigninger i Ejendomsværdierne, som med Prisniveauets
Stigning opstod under og navnlig efter Krigen, skulde tilfalde.
De fornævnte
Huslejelove holdt nok i nogen Tid Lejen nede, men da Nævnene maatte siges
at være ret forhandlingsvillige, kunde man forudse det Tidspunkt, da Nævne
nes Praksis efterhaanden tildelte Ejerne Huslejeforhøjelser, som pegede i Ret
ning af Fremtidens Huslejeprisniveau. Hvor højt dette vilde ligge, var ikke til
at overskue, og naar man dengang gættede paa 50 Points over 1914, hai Tiden
vist, at man ikke gættede helt forkert. Nu steg ganske vist ogsaa Administia-
tionsudgifterne for Boligejendomme med Prisniveauet, men
den faste R e n t e
byrde
steg derimod ikke. Og Hovedinteressen i hele Spørgsmaalet knyttede sig
til det Faktum, at da Ejerne i Gennemsnit havde en Prioritetsgæld af ca.
7
° % af Ejendommens Værdi, var deres Egenkapital kun 30 %, og da