![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0292.jpg)
de samfundsmæssige Interesser i Boligspørgsmaalene, som man i en Række Aar
senere dybt har savnet. Nylig har imidlertid Socialdemokratiet sat Oprettelse
af et »Statens Bygge- og Boligraad« paa sit Program.
Det var ret ejendommeligt, at heller ikke de folkevalgte Rigsdagsmænd, der
underhaanden behandlede Lovforslaget, dengang havde Ø je for det særdeles
gavnlige i, at
Erhvervsanliggender helsi maa udsondres til Behand ling i et fag-
og sagkyndigt Institu t i S ted e t for i et Embedsvæ rk .
Man havde aabenbart den
gang ikke Overblik over Boligspørgsmaalets fremtidige sociale Betydning og
Omfang, og man gjorde sig ikke klart, at Rigsdagen i det lange Løb faar
Valget mellem
enten
et særskilt Institut med fagligt og folkeligt Præg i Lighed
med vore Realkreditinstitutioner
eller
selve Staten som den direkte Udlaaner
paa Boligsagens Omraade. Engang bragt ud af den rationelle Bane, som For
slaget aabnede Adgang til, har det vist sig, at saa ofte R igsdagen er stillet
overfor at skulle tage Beslutninger om at sende nye Laanemillioner ud paa
Markedet, er Opgavernes Administration stadig overladt Staten uden et Bolig
raad eller anden folkelig almen Forbindelse med Boligsagens Mænd.
Aaret efter fremsatte den da retablerede Boligkommission
et stort Forslag
(med Betænkning af 29. December 1920)
til samlet Løsn ing af Boligsagen,
indeholdende
1) Forslag til en
S ta tens Boligfond,
at starte med 30 M ill. Kr. og med
lignende Opgaver som den Aaret forud foreslaaede Boligbank. Men nu
skulde Fonden
»bestyres under Indenrigsministeriet
af 3 af Indenrigs
ministeren valgte Administratorer og et Tilsynsraad, hvis Opgave ikke
var nærmere præciseret«. Man medtog saavel kommunale, kooperative
som private Byggeforetagender. Forslaget var begrænset til 4 Aar, men
Hensigten var at skabe en permanent Institution.
2) Forslag om
Byplaner.
Dette Forslag, som ikke blev gennemført, fik Betyd
ning for Loven af 1925 og endnu mere for den nugældende Lov af 29.
April 1938 om Byplaner.
3) Forslag om
Boligtilsyn.
Dette er senere gennemført ved Lov af 31. Maj
J9 3 9
om Boligtilsyn og Sanering af usunde Bydele.
4) Forslag vedrørende
Parcelsalg,
der paalægger Sælgere af Parceller en
Oplysningspligt overfor Køberne. Dette blev gennemført ved Lov af
30. Juni 1922.
5) Forslag om Huslejeregulering, populært kaldet »Huslejeloven«. Dette
Emne fik sin selvstændige Behandling ved Lov af 1. April 1921 ved
rørende Boligforholdene.
296