Previous Page  294 / 651 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 294 / 651 Next Page
Page Background

de samfundsmæssige Interesser i Boligspørgsmaalene, som man i en Række Aar

senere dybt har savnet. Nylig har imidlertid Socialdemokratiet sat Oprettelse

af et »Statens Bygge- og Boligraad« paa sit Program.

Det var ret ejendommeligt, at heller ikke de folkevalgte Rigsdagsmænd, der

underhaanden behandlede Lovforslaget, dengang havde Ø je for det særdeles

gavnlige i, at

Erhvervsanliggender helsi maa udsondres til Behand ling i et fag-

og sagkyndigt Institu t i S ted e t for i et Embedsvæ rk .

Man havde aabenbart den­

gang ikke Overblik over Boligspørgsmaalets fremtidige sociale Betydning og

Omfang, og man gjorde sig ikke klart, at Rigsdagen i det lange Løb faar

Valget mellem

enten

et særskilt Institut med fagligt og folkeligt Præg i Lighed

med vore Realkreditinstitutioner

eller

selve Staten som den direkte Udlaaner

paa Boligsagens Omraade. Engang bragt ud af den rationelle Bane, som For­

slaget aabnede Adgang til, har det vist sig, at saa ofte R igsdagen er stillet

overfor at skulle tage Beslutninger om at sende nye Laanemillioner ud paa

Markedet, er Opgavernes Administration stadig overladt Staten uden et Bolig­

raad eller anden folkelig almen Forbindelse med Boligsagens Mænd.

Aaret efter fremsatte den da retablerede Boligkommission

et stort Forslag

(med Betænkning af 29. December 1920)

til samlet Løsn ing af Boligsagen,

indeholdende

1) Forslag til en

S ta tens Boligfond,

at starte med 30 M ill. Kr. og med

lignende Opgaver som den Aaret forud foreslaaede Boligbank. Men nu

skulde Fonden

»bestyres under Indenrigsministeriet

af 3 af Indenrigs­

ministeren valgte Administratorer og et Tilsynsraad, hvis Opgave ikke

var nærmere præciseret«. Man medtog saavel kommunale, kooperative

som private Byggeforetagender. Forslaget var begrænset til 4 Aar, men

Hensigten var at skabe en permanent Institution.

2) Forslag om

Byplaner.

Dette Forslag, som ikke blev gennemført, fik Betyd­

ning for Loven af 1925 og endnu mere for den nugældende Lov af 29.

April 1938 om Byplaner.

3) Forslag om

Boligtilsyn.

Dette er senere gennemført ved Lov af 31. Maj

J9 3 9

om Boligtilsyn og Sanering af usunde Bydele.

4) Forslag vedrørende

Parcelsalg,

der paalægger Sælgere af Parceller en

Oplysningspligt overfor Køberne. Dette blev gennemført ved Lov af

30. Juni 1922.

5) Forslag om Huslejeregulering, populært kaldet »Huslejeloven«. Dette

Emne fik sin selvstændige Behandling ved Lov af 1. April 1921 ved­

rørende Boligforholdene.

296