289 / 651
25. Februar 1920 og er blevet Forbillede for den senere Lovgivning indenfor
dette Omraade.
Fra 1887 havde Finansministeriet ifølge en løbende Lovgivning haft Ret
til at give billige
Statslaan til Byggeforetagender.
Som tidligere nævnt havde
Dansk Haveboligforening i 1914 faaet Laanenes Højde presset op til 80%
af Anskaffelsessummen. Nu tog Boligkommissionen Initiativ til den Lov af
31. Marts 1917, der gav Bemyndigelse for Finansministeriet til at udlaane
2 Mill. Kr. til Byggeforeninger med Prioritet indenfor
go % af E jendomsskyld
værdien og til 4
%
Ren te .
Dette Beløb blev forhøjet til 7 /2 Mill. Kr. ved senere
Love af 1917, 1918 og 1919. — Hermed var Grunden lagt til en rationel Støtte
til Byggeforeningers Arbejde.
Men endelig udkom der paa Forslag af Boligkommissionen Loven af 31.
Marts 1917 om
Statslaan
5
Mill. K r. til K omm u n e r , at anvende til kommuna le ,
kooperative eller priva te Byggeforetagender.
Kommunerne kunde da vælge
imellem selv at iværksætte disse Foretagender eller at udlaane Beløbene til
Byggeforeninger eller private Bygherrer. Beløbet blev ved Lov af 10. September
1920 forhøjet til 10 Mill. Kr. Ialt udlaantes ca. 25 Mill. Kr. Renten var
5 % p. a., og Laanene skulde have
2. Prioritet indenfor go
%
af E jendom s
skyldværdien eller Anskaffelsesprisen.
Mønstret,
som — efter et Foredrag, jeg i Kommissionen holdt om Bygge
foreningerne, — blev lagt til Grund for Boligkommissionens Arbejde for at
igangsætte Byggeri, var
kort sagt det, som Dansk Haveboligforening havde
udarbejdet
til Brug for Haveboligforeningen
G
r ø n d a l s v æ n g e
,
nemlig
at den mindrebemidlede Mand møder med et
forud ansat An ta l Kroner
svarende til hans Evner, og
at det Offentlige iøvrigt sørger for, at
Finansieringen »gaar op«,
det vil
sige anbringer den fornødne Prioritet efter Kredit- og Hypotekforening,
saa Byggeforetagendet er sikret imod Vanskeligheder, som mindrebemid
lede ikke kan klare.
Herved opnaas, at Beboerne gennem deres Indskud faar en i Forhold til
deres Evner saa betydelig Interesse i Boligbyggeriet, at man kan regne med
deres Omsorg for Foretagendet paa Grund af deres indskudte Midler, og at
Byggeforetagendets Anseelse ikke kommer til at lide under de økonomiske Van
skeligheder, som den mindrebemidlede Mand hverken kan klare alene eller
kollektivt, men som det Offentlige med Lethed kan overse. Altsaa en gensidig
Interesse for det Offentlige og for Beboerne.
291