EtDanskBoligselskabsHistorie

288 / 651

jeg selv. Dansk Haveboligforening kunde notere sig, at 2 af dens Bestyrelses­
medlemmer gik over i Kommissionen, nemlig J. Chr. Jensen og jeg.
Formand blev Professor Jens Warm ing . Som Sekretær fungerede to unge,
virkelystne Mennesker, der begge bar den ærefrygtindgydende T itel af Assi­
stent. Den ene hed J. Biilow og var Assistent i Justitsministeriet og den anden
C. V. Bramsnæs og var Assistent i Det statistiske Departement. Mellem Bidrag­
yderne til en af Betænkningerne traf vi cand. polit. Bertel Dahlgaard.
Kommissionens Levetid blev efterhaanden forlænget ved nye Love, og sam­
tidig skete nogen Personveksel. Af senere Medlemmer kan nævnes Folketings­
mand M . N. Sleb sager, Borgmester M . G odske sen, Borgmester Jacob Jensen,
Aarhus, senere Stadsingeniør Bjerre, Amtmand L u n d b y e og Folketingsmand
Hagbart Berg.
Jeg har nogle af mine bedste Minder fra Boligkommissionens Dage. Mø­
derne begyndte efter den morgenduelige Warmings Bud Kl. 9, og det var vel
nok en søvnig og ubarberet Dr. L. V. Birck, der troligt forsøgte at finde sig til
Rette med dette for ham umoralsk tidlige Tidspunkt, og som virkelig som Regel
gav Møde, fordi Kommissionens Formaal havde hans Interesse. Kommissionen
var sagligt set særdeles kompetent. Det er i Dag ikke nødvendigt at sige, at
de to Sekretærer var »dygtige«, Landet har jo senere ført dem begge frem til
Tinderne. Kommissionens Medlemmer var tilmed besjælet af det saglige Ønske
at overvinde Bolignødens truende Spøgelse, og vi førte i Løbet af nogle Aar
en stolt Række Lovforslag igennem til Ministeriet, som i de første Aar uden
større Vanskelighed førte dem videre gennem Rigsdagen.
KOMM ISS IONENS RESULTA TER
Her skal korteligt nævnes de vigtigste af disse Forslag, der blev af grund­
læggende Be tydn ing for Organisationen af det støttede Boligbyggeri, og i videre
Forstand for den Interesse for Boligforhold, som Krigens Tryk og Nødvendig­
heden havde skabt om disse Problemer.
Inden Kommissionens Nedsættelse havde man faaet den første Huslejelov
af *9 - Juni *9 tb om Kontrol med Husleje og Huslejenævn, hvilken Lov af­
løstes af Lovene af 23. Februar 1917, 30. November 1917 og 30. Juli 1918 samt
10. September 1920. Huslejelovene efter 1918 blev forelagt Boligkommissionen
til Erklæring, og den udøvede en ikke ringe Indflydelse paa dem.
Ogsaa inden Kommissionens Nedsættelse, nemlig ved Lov af 3. Juli 19tb)
fik Kommunerne Tilladelse til at fritage Beboelsesejendomme for kommunale
Ejendomsskatter i 10 Aar. Loven blev senere forlænget, saaledes ved Lov-afo ~