DANSK H A V E B O L IG -FO R E N IN G
Som et Led i min Interesse for Boligsagen skrev jeg i Foraaret 1912 det lille
Skrift
»H a v e b o lig e r i D a n m a r k fo r d e m i n d r e b e m i d l e d e S a m f u n d s k l a s s e r « ,
der
sandt at sige vakte en Del ufortjent Opsigt og blev storslaaet anmeldt i de
fleste Blade. Jeg har senere været næsten misundelig paa den journalistisk set
vistnok ret letløbende Bog paa 46 Sider, som netop var saa let, at den kunde
forstaas af alle, og har forgæves ønsket Interessen overført paa senere Tiders
vistnok mere grundige og omhyggelige Arbejder, som har forudsat besværligere
Hjernevirksomhed hos Læsere og Anmeldere. Samme Aar, den 10. December,
stiftedes paa et Møde paa Københavns Raadhus
D a n s k H a v e b o l i g f o r e n i n g
i
Samarbejde med Borgmester
J. J en s en
og Arkitekterne
N y r o p
og
A n t o n Rosen.
I Bestyrelsen indtraadte foruden de to nævnte Arkitekter og jeg selv Kunst
historikeren, Dr. phil. I
Uh. L o r e n z e n ,
Arkitekt
E g i l F i s c h e r ,
Etatsraad
Vilh.
H a n s e n
(»H a fn ia« ), Vicestadslæge Dr. med.
P o u l H e i b e r g ,
Overretssagfører
A n d e r s Hva ss,
Folketingsmand
M a r o t t
og Sagfører
L a u
i Kolding (senere Di
rektør i Ny jyske Kobstadkreditforening)..
Foreningen var en
P r o p a g a n d a f o r e n i n g ,
efter sit Navn til Fordel for det lave
Byggeri, men det stod os straks klart, at det var paakrævet at beskæftige sig
med
B o lig s p o r g sm a a le t som H e l h e d
, og dette blev da ogsaa Tilfældet. Nogle
a f den oprindelige Bestyrelses Medlemmer kunde ikke følge med i de moderne
Tanker, og Overretssagfører Anders Hvass og Kreditforeningsdirektør Lau gled
hurtigt ud; i Stedet indtraadte Folketingsmændene
H e n r i k N ie l s e n ,
Roskilde,
og / , Går.
J en s en ,
Der forefandtes i Aarene for Krigen ikke nogen virkelig Interesse for Bolig-
sporgsmaalet. Jeg erindrer, at da jeg i de Tider henvendte m ig til Finansmini
ster
EtiiK B r a n d e s
for at bede ham om Stotte vedrorende et Andragende om
Ændringer i den dagældende Lov om Laan til Boligbyggeri, spurgte Dr. Bran
des elskværdigt forundret, hvad der egentlig var i V ejen med Boligerne i Dan
mark, thi alle de Mennesker, han kendte, boede jo hver i sin Bolig! Der var
faktisk ikke videre Mulighed for at vække Interesse paa Rigsdagen, om Sagen.
Jeg skal ikke paa dette Sted trætte med at nævne de forskellige Henvendelser,
vi foretog, og som fik en »velvillig«, men henholdende Modtagelse. V i havde
fotsaavidt Sukces, som v i opnaaede visse principielle .Lindringer i Loven om
Laam til Byggeforeiiinger, navnlig at Laan anbragtes i
a n d e n
Prioritet og op
til. Bo
'%
af Anskaffelsessummen. Men Loven og dens Laanemidler var jo kun
Lapperier, og' der skulde en Verdenskrig til for at tvinge Boligsporgsmaalet
frem paa Dagsordenen i dets Helhed.