![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0295.jpg)
blev foretaget
fra Regeringens eller Lovgivningsmagtens Side, og at der som
Følge heraf fremkom
en stærk Værd iforskydn ing til Fordel for den saakaldte
»gamle Grundejermasse
«
fra før 1Q14.
Der kunde næppe være Tvivl om, at
der i Realiteten bestod et parlamentarisk Flertal for »Huslejeskatten«, men
intet af Partierne turde tage Ansvaret for paa egen Haand at foreslaa Skatten,
medmindre man kunde binde
samtlige
Partier, og dette lod sig af forskellige
politiske Grunde ikke gøre. Man frygtede, at den talstærke Lejerbefolkning
vilde se paa Sagen saaledes, at de Partier, som bragte »Huslejeskatten« i For
slag, var »Skyld« i den dermed følgende
Huslejestigning,
og dette turde intet
Parti risikere!
Men de, der tænkte over de økonomiske Love, kunde ikke være i Tvivl om,
at nu blev Følgen, at
Husle jen alligevel steg,
kun at Grundejerne indkasserede
hele Stigningen i Stedet for at overlade en passende Del af den til Staten og til
de Kommuner, som i brede Baner maatte ikke alene yde Laan, men tillige give
egentlige Tilskud til Boligbyggeri.
Jeg kan ikke nægte mig Fornøjelsen i denne Forbindelse at referere, at jeg
under Kommissionens Arbejde med Følgerne af Prisniveauets Stigning frem-
lagde et for egen Regning skitseret Forslag, gaaende ud paa, at Kommunen
simpelthen skulde overtage Flertallet af de almindelige Beboelsesejendomme og
gennem Kommuneobligationer give Ejerne et forsvarligt Vederlag for dem efter
de foreliggende Omstændigheder. Den nærmere Udarbejdelse strandede natur
ligvis paa, at selv ellers radikale Elementer fandt Forslaget for radikalt, men
jeg vil — for at man ikke skal slaa Ungdom og Galskab helt i Hartkorn sam
men — tilføje, at jeg havde tænkt mig Ejendommene opdelt i en Del Admini
strationsselskaber. Man var ikke tilbøjelig til at mene, at
A lmenvellet
kræ
vede saa drastiske Skridt, men det er ikke uinteressant at tænke paa, at Reali
sationen af Planen vilde have forøget alene Københavns Kommunes Formue
med de fornævnte ca. 200 Mill. Kr. Saa kan man bagefter sentere over, om
dette Beløb ligger bedst i Kommunens eller i Grundejernes Lommer. Det sidste
blev i hvert Fald Tilfældet, og Kommunen fik Bolignøden, Laan og Garantier
og Tab og Bryderier at slaas med.
FÆ LLESORGAN ISAT ION AF BOLIGSELSKABER
Som en Understregning af
Dansk Haveboligforenings
I
irksomhed
udgav
Foreningen i 1917 et Skrift kaldet »Bidrag til Boligsagens Løsning i Dan
mark«, hvori man rekapitulerede Foreningens Virksomhed med Hensyn til
G
r ø n d a l s v æ n g e
og de deri nedlagte Finansieringsprincipper samt de foietagnc
Henvendelser til Lovgivningsmagten om Ændringer i Lovene om Statslaan
2 9 9