Previous Page  299 / 651 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 299 / 651 Next Page
Page Background

Barndom og de fleste Selskaber og Foreninger lidet udviklede. »Entreprenør­

selskaber« havde under og efter Krigen og navnlig under den uheldige Stats­

boligfondsperiode fra 1923 til 1926 frit Spillerum og gød et særdeles uheldigt

Skær over Boligselskabsvirksomheden. Det var de færreste af Tidens Bolig­

selskaber, som overlevede Tiden indtil 1926 uden Katastrofer af mindre smig­

rende Art, og dette gjaldt ogsaa nogle af de Boligselskaber, hvis Formænd sad

i Fællesorganisationens daværende Bestyrelse. Det vil derfor forstaas, at man

for sit Selskabs Skyld var interesseret i at

staa alene

under en Udvikling, under

hvilken hverken de ledende Personer indenfor Myndighederne eller Boligsel­

skaberne ønskede Belæring, og hvor Kursen syntes at være særdeles farlig, saa-

ledes som ogsaa Begivenhederne godtgjorde.

K R O N IK OM EN KOMM ISS ION OG OM KONGRESSER

Efter en Aarrækkes Forløb er det ikke uinteressant at kronikere en Smule om en

Kommission, der har h aft virkelig Samfundsbetydning, idet der ved dens Hjælp blev

udført et

grundlæggende Arbejde

paa Boligspørgsmaalets Omraade, saavist som det en

Gang for alle blev slaaet fast, at

Tilvejebringelse af Boliger er et Samfundsspørgsmaal,

der kræver sin Løsning.

Der er i enhver Kommissions Tilværelse nogle, — foruden Formanden og de egent­

lige »Arbejdere«, nemlig Sekretærerne, — der dømmes til at trække en Del af Læsset,

og da jeg i de paagældende Aar havde sluppet min Virksomhed i Provinsen og ikke var

overbebyrdet med Arbejde her i København, var jeg veltilfreds ved at faa fat paa et

Arbejde, der havde almen Interesse. Det samme var Tilfældet med andre yngre

og virkelystne Folk, og jeg erindrer med megen Fornøjelse, at naar vi, undertiden

Dage i Træk, holdt Møder paa Københavns Raadhus i et af Udvalgsværelserne og

sluttede med en Frokost, som Kommunen venligt serverede, var der i Reglen nogle,

der fandt hinanden ved det saakaldte »Børnebord« — ja hvor Tiden gaar! »Børnene«

var det indenfor Kommissionen efterhaanden afslørede »B-Parti«: L. V. Birck, Brams­

næs, Biilow, Ivar Bentsen og jeg selv, og undertiden sluttede andre yngre sig til Selskabet

som den senere Brandchef Folke. Andre B-er var for

alvorlige

til Børnebordet, saasom

Entreprenør Jørgen Berthelsen og den senere Stadsingeniør Bjerre. Efter de mange Aars

Forløb kan jeg nok røbe, at vi ogsaa snakkede og forhandlede lidt udenfor Kommissio­

nen, samt at C. V. Bramsnæs indenfor denne var en meget smidig Forfører, naar han gik

hen og trak Entreprenør Berthelsen eller Borgmester Godskesen i Skægget og forklarede

dem, hvor fornuftigt det egentlig var for dem at gaa ind paa vore moderne Ideer. Og

J. Biilow — som under Begivenhedernes Gang i Kommissionen sprang fra Assistent ovei

Fuldmægtig og Ekspeditionssekretær til Kontorchef for senere at blive Departementschef

og som nu er Byens Overpræsident — var den allerede forfarne Diplomat, der fik T in­

gene til at glide, og Kontorchef og Docent, senere Professor Warming den tungt saglige,

altvidende og flittige Form and for Kommissionen. Vi følte os som yngre i Foihold til

Formandens overmaade stabile og gravalvorlige Behandling af Sagerne, og kneb det

engang imellem med at faa ham med paa vore Ideer, maatte han dog i Almindelighed

3 0 1