![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0297.jpg)
Barndom og de fleste Selskaber og Foreninger lidet udviklede. »Entreprenør
selskaber« havde under og efter Krigen og navnlig under den uheldige Stats
boligfondsperiode fra 1923 til 1926 frit Spillerum og gød et særdeles uheldigt
Skær over Boligselskabsvirksomheden. Det var de færreste af Tidens Bolig
selskaber, som overlevede Tiden indtil 1926 uden Katastrofer af mindre smig
rende Art, og dette gjaldt ogsaa nogle af de Boligselskaber, hvis Formænd sad
i Fællesorganisationens daværende Bestyrelse. Det vil derfor forstaas, at man
for sit Selskabs Skyld var interesseret i at
staa alene
under en Udvikling, under
hvilken hverken de ledende Personer indenfor Myndighederne eller Boligsel
skaberne ønskede Belæring, og hvor Kursen syntes at være særdeles farlig, saa-
ledes som ogsaa Begivenhederne godtgjorde.
K R O N IK OM EN KOMM ISS ION OG OM KONGRESSER
Efter en Aarrækkes Forløb er det ikke uinteressant at kronikere en Smule om en
Kommission, der har h aft virkelig Samfundsbetydning, idet der ved dens Hjælp blev
udført et
grundlæggende Arbejde
paa Boligspørgsmaalets Omraade, saavist som det en
Gang for alle blev slaaet fast, at
Tilvejebringelse af Boliger er et Samfundsspørgsmaal,
der kræver sin Løsning.
Der er i enhver Kommissions Tilværelse nogle, — foruden Formanden og de egent
lige »Arbejdere«, nemlig Sekretærerne, — der dømmes til at trække en Del af Læsset,
og da jeg i de paagældende Aar havde sluppet min Virksomhed i Provinsen og ikke var
overbebyrdet med Arbejde her i København, var jeg veltilfreds ved at faa fat paa et
Arbejde, der havde almen Interesse. Det samme var Tilfældet med andre yngre
og virkelystne Folk, og jeg erindrer med megen Fornøjelse, at naar vi, undertiden
Dage i Træk, holdt Møder paa Københavns Raadhus i et af Udvalgsværelserne og
sluttede med en Frokost, som Kommunen venligt serverede, var der i Reglen nogle,
der fandt hinanden ved det saakaldte »Børnebord« — ja hvor Tiden gaar! »Børnene«
var det indenfor Kommissionen efterhaanden afslørede »B-Parti«: L. V. Birck, Brams
næs, Biilow, Ivar Bentsen og jeg selv, og undertiden sluttede andre yngre sig til Selskabet
som den senere Brandchef Folke. Andre B-er var for
alvorlige
til Børnebordet, saasom
Entreprenør Jørgen Berthelsen og den senere Stadsingeniør Bjerre. Efter de mange Aars
Forløb kan jeg nok røbe, at vi ogsaa snakkede og forhandlede lidt udenfor Kommissio
nen, samt at C. V. Bramsnæs indenfor denne var en meget smidig Forfører, naar han gik
hen og trak Entreprenør Berthelsen eller Borgmester Godskesen i Skægget og forklarede
dem, hvor fornuftigt det egentlig var for dem at gaa ind paa vore moderne Ideer. Og
J. Biilow — som under Begivenhedernes Gang i Kommissionen sprang fra Assistent ovei
Fuldmægtig og Ekspeditionssekretær til Kontorchef for senere at blive Departementschef
og som nu er Byens Overpræsident — var den allerede forfarne Diplomat, der fik T in
gene til at glide, og Kontorchef og Docent, senere Professor Warming den tungt saglige,
altvidende og flittige Form and for Kommissionen. Vi følte os som yngre i Foihold til
Formandens overmaade stabile og gravalvorlige Behandling af Sagerne, og kneb det
engang imellem med at faa ham med paa vore Ideer, maatte han dog i Almindelighed
3 0 1