EtDanskBoligselskabsHistorie

Afgivelse af Erklæring i en Del Enkeltsager. Det er ikke usandsynligt, at mine

Standpunkter efterhaanden opfattedes som mindre bekvemme, og Afskeden fra

min høje Post var i hvert Fald uden enhver Højtidelighed: man strøg simpelt

hen i 1926 mit Navn i Hof- og Statskalenderen som Konsulent. Da jeg var

ulønnet, var andre Formaliteter aabenbart slet ikke nødvend ige!

EN TRE PRENØR FO REN ING ER

Under mit Arbejde som Konsulent for Ministeriet faldt det mig i Øjnene,

at — som en kendt udenlandsk Nationaløkonom havde sagt — , »i Kølvandet

af offentlige Penge til Udlaan svømmer saa at sige altid Misbrug«, og Udlaan

til Boligbyggeri dannede ingen Undtagelse dengang. Lovgivningen om Laan

til Boligbyggeri forudsatte Dannelse af

B yg g e fo r en ing e r af a lm e n n y ttig Art.

Men nu er entreprenante Mænd, for hvem en stor Avance vinker, undertiden

mere initiativrige end de almennyttige Foreninger, og hertil kom, at Bygge

foreningerne ikke var saa stærkt organiseret, at de var i Stand til at beherske

det umaadelige Marked, som Boligbyggeriet pludselig aabnede. Arbejdernes

Andels-Boligforening og Arbejdernes kooperative Byggeforening var stiftet i

1912, og begge udfoldede en Virksomhed, som svarede til deres Kapacitet,

men langtfra nok til at bestride Omraadet. Følgen blev, at Forretningsmænd

opfandt en Form for Byggeforeninger, der saa ret tilforladelig ud. En Entre

prenør eller Grundejer, assisteret af en Arkitekt og Sagfører, fremlagde Projekt

for vedkommende Kommune og tilbød at gennemføre det som en Byggefor

ening. Grundejerne fastsatte Grundprisen og Entreprenørerne Entreprisesum

merne, og Beboerne eksisterede jo ikke, før Huset blev bygget, ligesom man

heller ikke søgte at samle dem paa Forhaand. Kommunerne havde den over

hængende Opgave at skaffe Boliger, og Ministeriet maatte derfor akceptere

Kommunernes Anbefaling af Projekterne paa Tro og Love, hvilket var mest

betænkeligt for de Kommuners Vedkommende, der ikke havde større tekniske

Kontorer som Kontrolapparat. Følgelig opstod Landet over Sværme af de saa-

kaldte »Entreprenørforeninger«, og det siger sig selv, at Ordningen ikke var

tilfredsstillende. Thi selv om der fandtes

nogle

Entreprenører, Arkitekter og Sag

førere, der søgte at fremskaffe gode Foretagender, gjaldt den almindelige Inter

esse naturligvis i første Række deres Fortjeneste og kun i anden Række Byggeriets

Tarv i teknisk, boligmæssig og økonomisk Henseende. Forretningsmændene for

lod Skuden, naar Foretagendet var prioriteret og Fortjenesten hjemme, og over

lod Risiko og Administrationen til en tilfældig valgt Bestyrelse af Beboerne. Der

foregik med andre Ord en skæbnesvanger

Forfuskn ing af d e t sociale Bolig-

byggeri,

idet Foretagenderne var Privatbyggerier, som var indhyllet i det sociale

306