![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0362.jpg)
(i Stil med de rundh a an d ed e Løfter, som J. A .K . i Jy llan d i den samm e Periode
u d s te d te ).
H e r i D anm a rk havde vi for saa v id t et i P rin c ip p e t noget lignende, m en der
imod i Praksis fu ld t betryggende Fo re tagende i »A rbejdernes Byggeforening for
Burmeister & W ains A rbejdere« , hvilken Fo ren ing fra dens Stiftelse i 1865
havde fungeret som en
Blanding af en Sparekasse og et Byggeselskab,
og som
ved H jæ lp af Sparekassem idler, de r tilvejeb rag tes ved m aaned lige Indskud fra
M ed lemm erne over en A arrække, ud lodde r Huse p a a gunstige V ilk a a r for
M ed lemm erne. I denne Fo ren ing er Sp a re tank en saa frem herskende, a t Fore
ningen h a r kunnet a rbe jde solidt b aade som Sparekasse og m ed sine forholds
vis faa Byggeforetagender.
I samme Forbindelse kan m an hen lede O pm æ rk som heden p a a de engelske
Building Societies,
som m od tage r Indskud og sælger en Slags Kasseobligationer
til Publikum og til Gengæ ld giver L a a n i En fam iliehuse til en Prioritetsgrænse
af 70— 80 % og und e rtid en til en hø je re P rocen t a f Anskaffelsessummerne,
dette sidste unde r Fo rudsæ tn ing af særlig S ikkerhed. Disse In stitu tio n e r i Eng
land e rsta tte r i V irkeligheden b aad e Sparekasser og K red it- og H ypo tek fo ren in
ger og er næ rm est en Slags Sparekasser, der ved Pub likum s Ind skud sættes i
S tand til a t finansiere det lave Byggeri i Eng land .
Sparekassen for Kjøbenhavn og Omegn
og
Sparekassen
»Bikuben«
i Køben
havn h a r op tage t og p a a særlig M a ad e b e a rb e jd e t den T an k e a t give L aan til
Byggeri af Enfam iliehuse u nd e r Fo rudsæ tn ing af, a t S pa rem ed lemm e r i en
A arrække samm ensparer visse Beløb i de p a agæ ld end e Sparekasser. Nogen
større Udbredelse h a r Byggesparetanken dog h id til ikke fa ae t i disse Kasser
til Dato.
U n d e r de davæ rende hektiske Fo rho ld i
Tyskland
e fte r forrige K rig og under
M angelen af et offentligt T ilsyn u d a rted e de tyske Byggesparekasser, og man
kan formen tlig sige, a t over 90 % af disse v a r a ab en b a re V ildskud , hvoraf
mange end te i L ikv idation og Konkurs. En tysk Lovgivning stoppede for V ild
skudene og indførte et skarp t offentligt Tilsyn.
F o r a t studere sam tlige disse Fo rho ld foretog K øbenhavns alm indelige Bolig
selskabs D irek tø r i 1933 samm en m ed davæ rende M e d a rb e jd e r i F irmaet,
Landsretssagfører
Viggo Holst-Knudsen,
en Rejse til Ø strig og Tysk land og
besøgte i den Anledning Salzburg, M ünchen , W ü sten ro t og Leipzig. Spørgs-
m aalet havde Interesse ikke alene for vor egen V irksom hed, idet Selska
bet altid havde næ re t en stæ rk Interesse for Byggeri af Enfam iliehuse, men
ogsaa fordi m an allerede p aa det davæ rende T id spunk t v a r i fu ld Gang her
h jemm e m ed efter tysk M ønster a t stifte Byggesparekasser, de r bød Publikum
saa tilsyneladende favorable V ilkaar, a t disse Kasser greb stæ rk t om sig i Befolk
3 6 6