365 / 651
ningen. A llerede ved Skrivelse af 31. M a rts 1932 havde Selskabet i K ra ft af sit
Kendskab til Fo rho ldene adv a re t
H andelsministeriet
imod denne Udvikling, idet
Selskabet tillige h avde fo re tage t en indgaaende og saglig K ritik af visse h jem
lige Kassers Fo rho ld .
Vi hen led te fremdeles O pmæ rksom heden paa, a t m an i Tysk land havde set
sig nødsaget til a t sanere disse Fo rho ld gennem en Lovgivning, og idet vi ved
lagde G enp a rt a f denne Lov og en sagkyndig tysk H aandbog om Emnet, m ed
delte vi, a t vi m a a tte anse de t for ganske nødvendigt, a t m an ogsaa h e r i D an
mark fik en tilsvarende Lovgivning, da uheldige Forho ld inden for de hjem lige
Sparekasser kunde skade T illiden til Anbringelse a f M id ler i Byggeri.
Desværre ly ttede H andelsm in isteriet ikke i re tte T id til vort R aad , og i Løbet
af de næste A a r m a a tte sam tlige danske Byggesparekasser træde i L ikvidation.
Først ved Lov a f 2. M a j 1934 vedtog R igsdagen p aa Handelsm inisteriets F o r
slag — og efter a t et U dva lg havde belyst Forholdene — en Lov, der fastsatte
Regler for O p re tte lse og D rift af Byggesparekasser og for en offentlig Kontro l
hermed — Regler, de r p a a den anden Side er saa stramme, a t det næppe
bliver m u lig t a t d anne Byggesparekasser p aa dette Grundlag.
D E E N K E L T E B Y G G E R IE R I P E R IO D E N
De to første, neden fo r omhand lede, Fo retagender S o lg a a rd e n og A r e n
d a l gennem førtes m ed en P rio rite ring gennem
Laan fra Københavns K om
mune
og Anbringelse a f G rundp rio rite t indtil henholdsvis 86 og 87 % af A n
skaffelsessummen, saaledes a t m an m aa tte forlange forholdsvis
store Indskud af
Beboerne.
D e tte kunde ikke und lade a t skærpe de
Udlejningsvanskeligheder,
som faktisk dengang eksisterede, skønt selve Boligafgifterne i V irkeligheden va r
overmaade m ode ra te . O verfo r den overordentlige Efterspørgsel, der nu findes
efter Boliger i disse Fo re tagende r, kan det maaske falde svært a t tænke sig D a
tidens Vanskeligheder. Den, der vilde leje en Lejlighed i S o lg a a rd e n og A r e n
d a l, kunde i de D age paa regn e a t blive kørt i Bil og opvartet baade Søgn og
Hellig for a t faa h am til a t undertegne en Lejekontrak t. Dette skyldtes i det
væsentlige, a t
Tilliden til det sociale Boligbyggeri var misbrugt fra anden Side
og nu møjsommeligt maatte oparbejdes fra vor Side paany,
og dels a t Ud lejn ing
er et Om raad e , de r i høj G rad er bestem t af Tidens økonomiske K aa r. E r disse
lyse, g ifter m an sig g lad, og Enligtstillede lejer Lejligheder, m en er der økono
miske Skyer p a a Ho risonten, rykker Fam ilier sammen eller ven ter med a t stifte
Bo. I disse A a r v a r der stadige Forvarsler om den Krise, som for Alvor udb rød i
I 93I *
367