454 / 651
de a a rlig e F rita g e ls e r m u lig g jo rd e , e n d v id e re a t d e n le je sø g e n d e Befolknings
Ø k o n om i p a a d e t d a v æ re n d e T id s p u n k t v a r s tæ rk t b e la s te t, og a t d e t derfor
k u n d e vo ld e V a n s k e lig h e d e r a t e rh o ld e en h ø je r e L e je , s am t e n d e lig , a t Stat
og K o m m u n e v a r sa a s tæ rk t
i Familie med
de B o lig selsk ab er, d e r erholdt
L a a n in d til 95 % og sene re til 97 % a f E je n d om s v æ rd ie rn e , a t Spø rgsm aalet
om e n F o rlæ n g e lse a f F rita g e ls e rn e til sin T id fo rm o d e s a t h a v e go d e M ulig
h e d e r fo r e n L ø sn ing , s a a f rem t F o rh o ld e n e ta le r h e rfo r. — F o r
Privatbyggeriet
v a r en O r d n in g , d e r in g e n S ik k e rh e d b y d e r en F o rtsæ tte ls e , d e r im o d betydeligt
m e re b e tæ n k e lig .
Som u n d e r fo rrig e V e rd e n s k rig — se S k ild rin g e n h e r a f u n d e r K ap itlet
» T ræ k a f Bo lig sagen s H is to rie 1912— 20« — v a r d e t ly kk ed e s u n d e r trange
K rig s - og K r is e tid e r a t
skabe politisk Enighed
om R e fo rm e r, som d e t u n d e r andre
F o rh o ld k u n d e h a v e sto re V a n s k e lig h e d e r a t g e n n em fø re . D e t v a r ikke vanske
lig t a t a n fø re visse B e tæ n k e lig h e d e r o v e rfo r F rita g e ls e n fo r E jen dom ssk a tter,
sa a led e s d e n fo rskellige B e h a n d lin g a f B o rg e re i s am m e K o m m u n e og navnlig
K om m u n e r i s tæ rk V æ k st, h v o r d e r e f te r h a a n d e n k u n d e risik e re s en politisk
S pæ n d in g m e llem de H u s e je re , d e r b e ta lte E je n d om s s k a tte r, og de, d e r v a r fri
ta g n e . I en K ris e tid ser m a n im id le r tid s to rt p a a V a n s k e lig h e d e r, d e r la d e r sig
o v erv in d e, og p a a ny e P rin c ip e r, hv is K o n se k v e n se r f o ru d sæ tte r e n vis D ri
stigh ed . D e r e r G r u n d til a t h a a b e , a t S k a tte frita g e ls e n v e d N y b y g g e ri, en
g a n g in d fø rt, vil h a v e U d s ig t til a t b e s ta a og saa i n o rm a le T id e r , id e t den vil
væ re G ru n d la g ikke a le n e fo r e n m o d e r a t H u s le je , m e n h e r ig e n n em tillige for
en F o rb e d rin g a f B o lig s ta n d a rd e n .
LEJENS STØRRELSE
L ov en s F o ru d sæ tn in g , a t L e je n iv e a u e t i 1939 in d e n fo r B o lig selsk ab e rn e skulde
ov erho ldes, h a r i d e t sto re og h e le h o ld t S tik , h v o rtil i sæ rlig G r a d og saa
Faldet
i Renter af Kredit- og Hypotekforeningernes Laan
(O b lig a tio n s k u rs e rn e s Stig
n in g ) h a r b id ra g e t. S a a m e g e t h e ld ig e re fo r N y b y g g e rie ts H u s le je n iv e a u har
d e tte R e n te f a ld væ re t, som ikke a le n e
Byggeomkostningerne
e r steg e t stærkt
e fte r L o v en a f 30. M a j 1940 — d e t o fficielle In d e k s fo r A u g u s t 1939 100 var
i M a j 1940 steg e t til 135 og e r n u g a a e t op til 150, m e n e r i R e a lite te n 160 — ,
m e n og saa
Driftsomkostningerne
(L ø n n in g e r, V e d lig e h o ld e ls e e tc .) er steget i
T r i t m e d P ris ta lle t. D isse sen e re P ris s tig n in g e r e r s to rt set o p v e je t a f R en te
fa ld e t.
H u s le je u d v ik lin g e n k a n aflæ ses a f B ygg e -S o c ie te te ts
Huslejeindeks,
som for
d e t sociale B ygg eri v iser fø lg end e H u s le je p ris e r: A p ril 1939 e t T a l p a a 14,4^
K r. p r. m 2 E ta g e a re a l, i O k to b e r 1939 15,89 K r ., i A p ril 1940 14,82 K r., i O k
456