46 / 651
den 12-aarige Periode og afvikledes i de følgende 12 Aar med lige store Beløb. Den paa
Ejendommen hvilende Gældsbyrde krævedes gennem Indfrielser eller Afdrag i Henstands
perioden nedbragt med et Beløb af mindst samme Størrelse som Henstandsbeløbet.
Lov Nr. 287 af
30.
Ma j 1340,
§
3,
bestemte, at Beboelsesejendomme, der opførtes af
Kommuner eller Boligselskaber, og hvis Opførelse paabegyndtes mellem 15. Februar 1940
og 1. November 1940 (senere ændret til 1. Juli 1941), er
fritaget for Bygningsskatter
til Stat og Kommune
med
Undtagelse af Amtskommuner
i 22 Aar, uanset om de paa
gældende Ejendomme har opnaaet Statslaan. Andre Beboelsesejendomme, som er paabe
gyndt indenfor samme Tidsrum, fritages for de nævnte Skatter i 12 Aar.
Denne Skattefritagelse, som ikke var betinget af, om der samtidig ydedes Statslaan,
fornyedes ved §
13 i midlertidig Lov Nr. i j g af g. April i g 4 i om Støtte til Byggeri,
dog med den udvidende Ændring, dels at »andre Beboelsesejendomme« nu fik Skatte
fritagelse i indtil 22 Aar, dels at den samme Lempelse tillige gaves
Kontor- og Forret
ningsejendomme.
Skattefritagelsen gjaldt for Byggeri igangsat efter 25. Februar 1941 og
inden 1. April 1943 (senere ændret til 31. Marts 1945) og uden Hensyn til, om de
paagældende Ejendomme har faaet Statslaan. For »andre Beboelsesejendomme« samt
Kontor- og Forretningsejendomme kan dog ifølge Loven Skattefritagelsen helt eller delvis
bortfalde med 1 Aars Varsel, naar en til Skattefritagelsen svarende forbedret Rentabilitet
'
O
kan opnaas.
III
LOVE OM STATSLAAN OG TILSKUD TIL BOLIGBYGGERI
1.
Lov Nr. i j g af 31. Marts i g i y om Laan til Kommuner
til Byggeforetagender.
Statskassen gav i Henhold til denne Lov Københavns og Frederiksberg Kommuner,
Købstadkommuner og Landkommuner med bymæssig Bebyggelse
Laan dels til Bygge
arbejder, hvor Kommunen selv
optraadte som Bygherre, dels til
Byggeforetagender
iværksat af Private eller af Byggeforeninger,
hvor Kommunerne var Laangivere. Hvad
enten Bygherren var en Kommune, en privat Bygherre eller en Byggeforening, skulde Lej
lighederne opføres for den mindrebemidlede Del af Befolkningen. Vilkaarene var prak
tisk taget ens. Ogsaa private Bygherrer maatte underkaste sig en vis Kontrol med Hen
syn til Huslejen og Udlejningen. Laanebeløbet, 5 Mill. Kr., opbrugtes hurtigt.
Denne Lovgivning blev fornyet ved
Love Nr. 47g af 10. September ig20,
§
6,
og
Nr. 130 af 1. April i g 2 i ,
§
43.
Som før maatte Laanet ikke overstige 40 % af Ejen
domsskylden eller Anskaffelsesprisen og skulde have Prioritet indenfor 90 %. Renten for
højedes fra 4 til 5 % og den samlede Ydelse fra 5 til 6 %. Laangivningen strakte sig
fra 1. Oktober 1916 til 1. April 1922, ved Lov Nr. 122 af 1. April 1922 forlænget til 1. Maj
1922, idet Byggeforetagender for at komme i Betragtning skulde være paabegyndt in
denfor nævnte Periode. Ialt udlaantes der efter de tre Love ca. 25 Mill. Kr.
2.
Statens Tilskudslovgivning i g i 8
—
1322.
Foruden de ovenfor nævnte kommunale Skattelempelser og Stats- og Kommunelaan
kunde der efter
Love Nr. 48 af
5.
Februar i g i 8 , Nr. 362 af 1. November i g i 8 og
Nr. 683 af 21. December i g i 8 , Nr. 362 af 30. Juni i g i g , Nr.
479
af 10. September ig2o
44