47 / 651
og Nr. 130 af 1. April i g 2 i
gives
Statstilskud
saavel til
kommunale
Byggeforetagender
som til Foretagender iværksat af Byggeforeninger eller — efter 30. Juni 1919 — private
Bygherrer til Fordel for den mindrebemidlede Del af Befolkningen. Indtil Loven af
10. September 1920 blev Hjælpen ydet i Form af Tilskud, der fordeltes over 8 Aar,
efter den nævnte Lov blev Tilskud derimod udbetalt kontant een Gang for alle. Til
skudenes Størrelse var forskellige for de tre Kategorier af Bygherrer og var iøvrigt størst
efter den sidste Lov, ifølge hvilken Staten tildelte
Kommunerne
20 % af vedkommende
Ejendoms Skyldværdi eller Anskaffelsessum,
Byggeforeningerne
fik tildelt indtil 20 % af
Stat og Kommune hver, og
Private
fik 15 eller 20 %, alt efter Omfanget af den offentlige
Kontrol, som private Bygherrer ligesom Byggeforeninger maatte underkaste sig. Som
Hovedregel blev der fra vedkommende Kommune ydet samme Beløb som Statstilskudet.
Ved Loven af 1. April 1921 bestemtes det, at Tilskudene foruden de allerede nævnte
Begrænsninger ikke maatte overstige et bestemt Maksimumsbeløb pr. Lejlighed. Stats
tilskudsbeløbene androg ialt 25 Mill. Kr., og Københavns Kommune ydede 17 Mill. Kr.
3.
Lov Nr.
557
af 23. December ig22, Statsboligfondsloven.
Ifølge Loven kunde Bygherrer af den ved samme Lov oprettede
Statsboligfond
opnaa
sekundære
Laan, som udbetaltes enten i statsgaranterede 5 % Kasseobligationer
eller til en nærmere fastsat Kurs, og som oprindelig blev givet med indtil 40 % af An
skaffelsessummen og indenfor en Laanegrænse af 85 % —
undtagelsesvis go
%. I Reg
len var det Vilkaar for Ydelse af Statsboligfondslaan, at
Kommunen kautionerede
over
for Staten for Halvdelen af eventuelle Tab. Ved
Love Nr. 311 af 23. December 1323
og
Nr. 86 af 31. Marts 1326
forlængedes Loven, dog at § 5 bortfaldt for Ejendomme,
hvortil Laan bevilgedes efter Lovens Ikrafttræden, ved sidstnævnte Lov til 1. Oktober
1927. Denne Lov strammede iøvrigt Betingelserne for Ydelse af Laan, som derefter ikke
maatte overstige 30% (for Parcelhuse 40% ) og i Forbindelse med foranstaaende
Prioriteter 85% af Anskaffelsessummen. Efter 1. April 1927 nedsattes Laanegrænsen
yderligere til 80 %. Om den kendte og skæbnesvangre § 5 i Statsboligfondsloven henvises
til Fremstillingen i Afsnittet Statsboligfondsperioden 1923— 27 i denne Bogs 2. Del.
Der er af Statsboligfonden udlaant 70 Mill. Kr. til Kommuner og Boligforeninger,
34,5 Mill. Kr. til Parcelbyggeri og 4,5 Mill. Kr. til private Storbyggerier, ialt 109 Mill.
Kr. Staten har i vidt Omfang maattet overtage Ejendomme ved Tvangsauktion og har
maattet komme haardt kørende Laantagere til Hjælp. I Aarene
7925
—
38 og 134.0
og 1341 vedtoges Love
om midlertidige Lempelser i Afdragsvilkaarene for Statsbolig-
fondslaan.
4.
Lov Nr. 123 af 4. April 1328 vedrørende Boligbyggeri.
Loven indeholdt dels de tidligere omtalte Bestemmelser om kommunale Skattelem
pelser, dels en Kodifikation af de tidligere gældende Regler om Adgang til at bevilge
Fritagelse for Stempler og Gebyrer angaaende Dokumenter, der udstedes i Anledning
af Opførelse af Beboelseshuse med mindre Lejligheder.
5.
Lov Nr. 128 af 11. April 1333 om Støtte til Byggeri.
Ifølge Loven kunde der i Tiden indtil 31. Marts 1935 — siden ændret til 31. Marts
1936 — ydes kontante Laan indtil 30 Mill. Kr. til Opførelse af Beboelseshuse med eller
45