99 / 651
at Lejerne — paa et begrænset Omraade i Forhold til Lejerne indenfor alm in
delig Næ ringsdrift paa Boligbyggeriets Om raad e— skal nyde en Række Gunst
bevisninger inden for det sociale Byggeri i normale Tider. H erved vil der kunne
opstaa den
A n oma l i ,
som ofte er om talt, at Arbejdsmand Petersen, der bor i
et privat Hus og giver 80 Kr. i Leje for en 2 -Værelsers Lejlighed, som Sam
fundsborger skal bidrage til, at Arbejdsmand Hansen, der bor i et socialt Hus,
skal sidde i en ganske tilsvarende L ejlighed for 60 Kr. pr. M aaned . Der maa
findes dybere Aarsager for det sociale Byggeri.
Et H en syn a f Væ g t er det, at
Husl e jen iveauet her i Land e t bør vær e m o
derat,
saa at m an kan give Befolkningen
rumme l i ge og ve ludst yr ede Boliger;
og i denne Forb indelse er det betydningsfuldt, at vi i Sammen lign ing m ed vore
N abolande h id til har haft et m eget moderat Huslejen iveau her i Landet, og
som en um iddelbar Følge heraf en bedre Boligstandard end i vore Nabolande
(navn lig kender vi ikke Eetværelseslejligheden, som i Stockholm , Berlin og
W ien til T id er har udgjort ca. 40 % af Boligbestanden). Saafrem t der ikke
gennem det sociale Byggeri eksisterede
en vis Regu l a t or pa a Husl ejeprisen,
kunde m an under helt frie Huslejeforhold tænke sig den Mu lighed , at N y
Sandlegeplads og Soppedam i Institutionen »Vestergaarden«.
99