P rob lem er i K øbenhavns H istorie 1660— 1757
Opgaven, der forelaa, var at faa anbragt det Kæmpe-
slot, Christian V vilde opføre her, efter at han først
havde syslet med Tanken
0111
en Nybygning paa det
gamle Københavns Grund paa den historiske Slotsholm .
Generalbygmester Lambert v. Haven havde leveret et Ud
kast — ind tegnet paa et Kort over København fra
1690’erne (Ktvk. 1942, T. XXII, 1) — men det blev k a s
seret og Kongen henvendte sig i Stedet for ved Aar 1693
til Stockholm Slots berømte Bygmester, Nicodemus Tes-
sin d. Y., for at faa denne til at bygge det nye Slot, der
nu skulde ligge i Sofie Amalienborgkvarteret.00) Af de
forskellige Projekter er eet særligt gennemarbejdet. Det
er øjensyn lig sket i Danmark, men i Forstaaelse med
Tessin, og det er bedst i Stand til at anskueliggøre, hvor
ledes Opgaven var tænkt løst (Ktvk. 1942, T. XXI, 2 ).
Slotsomraadet skulde om fatte hele det store Terrain
mellem Strandstrædepartiet og Kastellet og indrammes
af Kanaler i Syd, i Vest langs Bredgade, og i Nord. I Øst
løber Toldbodgade, men her som en
S tr a n d p r om e n a d e
i
Ligeløb op mod Toldboden. I det nye Slots Beliggenhed
ud mod Havet var der for saa vidt noget symbolsk, som
Kongen, der herskede over havom flydte Lande og havde
en stor Sømagt til Raadighed, virkelig kunde siges „at
staa ved højen Mast“. Men naar det nye Kæmpeslot blev
lagt her, er det m aaske ogsaa for at give det en P lace
ring, som det ærværdige Louvres ved S ein en !
Det brændte Sofie Amalienborgs særlige Slotsom-
raade, med Haveanlæget foran, kom til at bestemme
Pladsen for
d e t n y e tr e flø je d e S lo t m e d den lave F j e r d e
fløj m o d N o rd .
Slottet kom til at ligge m idt i det nye
mægtige Slotsomraade og saaledes, at Hovedtilkørselen
blev Syd fra gennem det af en Mur omgivne og lukkede
co) A lt fr a sin R eg erin g s B eg y n d e lse h a v d e Chr. V s y sle t m ed
Tanken om et n y t K o n g e slo t „ til d en n e so u v e ra in e k o n g elig e R e
gerings Æ re og A n s e e ls e “ (C hr. V ’s T e sta m e n te ).




