117 / 230
114
V ilh. L orenzen
Ha v ean læg
og videre ad den tredelte Portal i Hoved
fløjen ind i selve Slotsgaarden. Omraadet Nord derfor
var indrettet som en af Alléer omgivet og lukket Plads
—- en Slags
R id e b a n e
— gennem hvilken der var T il
kørsel til Slottet gennem den lave Nordfløj ad en mindre
Port her. Saaledes var da Tessins Slot komponeret efter
en nord-sydgaaende Hovedakse og efter de bedste Møn
stre. Men ogsaa en Tværakse var betonet ved m onum en
tale Portgennemkørseler i de to Sidefløje. Ad den i østre
Fløj var T ilkørsel fra Staldlængerne, der var tænkt an
bragt til denne Side. Til Porten i V estfløjen førte en Bro
over Bredgadekanalen og det kunde paa P lanen se ud,
som om der var tænkt udsparet en Plads i Bylegem et ud
for denne Fløj — en Slags
S lo ts p la d s .
Men ved dette
T essinske Slot er der den Ejendommelighed, at det, som
Følge af sin Beliggenhed, umuligt lod sig passe organisk
ind i det tilhørende Bylegeme, modsat Stockholm Slot.
Det har ingen monumental Relation til de omgi
vende Bydele og R. Josephson har Ret i, at T essin reso
lut tog Konsekvenserne heraf og lagde det som en
isole
re t H e lh e d
mellem de hver for sig tillukkede Anlæg:
Have og Ridebane. Pompøst og storladent som dette Slot
var tænkt, i kraftig ita lien sk -fran sk Barok, med Hoved
fløjen ud mod et Haveanlæg, er det nok saa m eget Ver-
sailles, Bygmesteren kan have haft i Tankerne. Det er i
al Fald ud fra fransk Slotsanlægskunst, han har arbej
det.61)
Nu har ogsaa dette Projekt, som saa mange andre,
kun h istorisk Interesse, men som Vidnesbyrd om de
store Idéer og Planer, Tiden var saa opfyldt af, taler det
sit stærke og tydelige Sprog. Mange Forhold og navnlig
Pengemangel tvang Christian V til at opgive Slotstanken,
men han troede selv paa Muligheden af dens Gennem
61) R. J o se p h so n : A n f. V ., p. 47.