P rob lem er i K øbenhavns H istorie 1660— 1757
125
Trods al den Uorden, for ikke at sige Svinagtighed,
der efter god gammel hævdvunden Skik endnu i Chri
stian V ’s første Aar stødte Syn og angreb Lugtesans i
Stadens — overvejende dog i den gamle Stads — Gader,
maa en Vandring gennem den ikke desto m indre have g i
vet højst brogede og pittoreske Indtryk. Gaderne bugtede
sig frem gennem Bylegemet, snart bredende sig ud, snart
trækkende sig sammen til snævre Passer og de indram
medes af en Bebyggelse saa uensartet som vel tænkeligt.
Kun enkelte af vore gam le Provinsbygader formaar nu
at give en endda kun ringe og svag Afglans af, hvad det
gamle København kunde byde paa i Betning af in ter
essante, for ikke at sige rent æventyrlige Gade- og
Pladsbilleder!
Husenes Højde og Bredde mod Gaden varierede og
ikke alle Steder var Gadebebyggelsen ubrudt. H ist og
her laa Husene endda tilbagetrukne paa Grunden, med
„Stakitter“, P lankeværk eller Bindingsværksmure, de
saakaldte „Lergaarde“ ud mod Gaden.80) Og der var sta
dig, som i Frederik III’s Dage, den samme morsomme
Vekslen af grundmurede Huse og Gaarde og Bygninger
i Bindingsværk, hvis knægtbyggede Facader lod de øvre
Stokværk hæ lde ud over Gaden, Genbohusene i Møde.
Mærkeligt nok savnes Billeder -— Malerier og Tegninger
— af københavnske Gader, som de var i 17. Aarh. Ad
andre Veje maa man danne sig en Forestilling om Gade-
og Pladsbebyggelsens Art og særlig for de gamle Bydeles
Vedkommende er dette ret vanskeligt. Saa meget er dog
klart, at afvekslende og malerisk over al Maade har disse
gamle københavnske Gader og Stræder virket — og h v il
ken Modsætning til de relativt brede, „i Snor og V inkel“
bebyggede Gader i de efterhaanden opvoksende nye
Kvarterer!
80)
Jvf. R. M ejb o rg : B o rg erlig e H u se, sæ rlig K ø b en h a v n s P r o fe s-
so r-R esid en tser 1540— 1630, 1881.




