133 / 230
130
V ilh . L orenzen
mann, der dog først blev helt gennem ført 1700.S7) (Ktvk.
1942, T. XVI, 3 ). Af andre Reguleringer til Fordel for
Gaderne „i Lighed og Z irlighed“ efter Byggelovens
Ikrafttræden om tales
A n t onie s træ d e
1689. Endelig skal
nævnes, at
F ru e K i r k e g a a r d
1699 udvides ved Nedbry
delse af nogle Huse i Dyrkøb.8S)
Men alt i alt synes det kun at være relativt faa Ar
bejder af denne Art, der fandt Sted.
I d e t S to r e og Hele
b e h o ld t den g am le B y sit h æ v d v u n d n e Gadenæ t.
Trods al Enevælde savnede Regeringen i Virkeligheden
baade Magtmidler og økonom iske Midler til en virkelig
radikal Omdannelse og Sanering af de forbyggede Dele
af den gam le By. Thi hævdvunden E jendom sret er svær
at bryde og det er da ogsaa en alm indelig Erfaring, at
Grundejendomme, særlig i Byer, yder laten t Modstand
mod Forandringer af deres Omfang. De kan holde sig
— og har ofte holdt sig — i Aarhundreder. Mærkeligt
nok er det først i de begivenhedsrige Aar, i 1680’erne,
København faar en Matrikel ved Udarbejdelse af Grund
taksten af
1689.
Paa Grundlag af den har H. U. Ramsing
i sit store Værk, Københavns H istorie og Topografi i
Middelalderen, i 3 Bind, udarbejdet et saare fortjenst-
fuldt
M a tr ik e lk o r t o v e r G rund en e i den g am le By .
Dette
Kort giver ogsaa Gadenættet, med Gadenavne som de var
i dette Aar — saa meget mere lærerigt og anskueligt,
som det nuværende Gadenæt er indtegnet paa Kortet.
De Bestræbelser, der i denne Konges Tid udfoldedes
for at gøre særlig de gam le Bydele mere regelrette i
Gadeføring og mere solide og moderne i Byggemaade,
blev, hvad Resultaterne angaar, saare beskedne. Og dog
var der gjort energiske og gode Begyndelser. I Bygge
loven af 1683 var der tilmed givet Myndighederne et
87) K. D. V I, Nr. 656, 702, 707, 731; V II, Nr. 173, 829, 857, 913.
88) K. D. V I, N r. 429, V II, Nr. 864. — J v f. s. St. N r. 26.