138 / 230
P rob lem er i K øbenhavns H istorie 1660— 1757
Sammensat af to ulige Dele — Gammel- og Ny-Kø-
benhavn — som den sjæ llandske Del af Hovedstaden
var, kunde der her kun vanskeligt blive Tale om et
rationelt R inggadesystem . Det regnedes heller ikke for
paakrævet efter Datidens beskedne Trafikfrekvens.
A f
gørende i K ø b e n h a v n s T r a f ik va r Ra d ia lg a d e rn e
— Fort
sættelse af Landevejen — der i Sving og Knæk banede
sig Vej frem mod Byens centrale Dele — først og frem
mest ned mod Havneløbene. København ligger jo yderst
paa et Næs — som Toppunkt i en Vinkel.
Men udenfor Voldene laa Forholdene anderledes. Her
søgte Landevejene i en V ifteform ind mod Byens Porte
og herude, hvor A fstandene mellem Vinkelens Ben er
voksende udefter, maatte man have
R ing v eje .
En saadan — og meget nyttig — var Vejen udenfor
Fæstningsværkerne fra Vesterport til Sortedamssøens
østligste Bred, i det Store og Hele følgende nuværende
Farimagsgade. En anden, men kun delvis gennemført
Ringvej var Vejen fra Vartov bag om Sortedamssøen til
nuværende Nørrebrogade, som Hoffmanns Kort gengiver
den. Det blev til den senere Blegdamsvej.
Overmaade in teressan t er den virkelig stort tænkte
Plan, der gik ud paa at lægge en allébeplantet Ringvej
fra Øresund til Køge Bugt. Projekt til en saadan Vej
blev approberet af Kongen 1685 (Ktvk. 1942, T. XI, 2 ).
Denne storartede Ringvej skulde i 4 Knæk løbe et godt
Stykke uden for Søterrainet, meget betimeligt med
Kroer, hvor A lléer skar Hovedvejene.
Desværre blev dette smukke og helt rigtige Projekt
ikke gennem ført.
Og h v a d b e r e tt e r K o r tm a te r ia le t om F o r s ta d s b e b y g
gelsen?
Atter her giver 2 Kort, fra 1680’erne, begge i Krigs
arkivet i Stockholm , bedst og tidligst Besked. Det frem-