139 / 230
136
V ilh . Lorenzen
gaar af dem, hvad ogsaa er at vente, at der kun, og i
passende Afstand fra Vesterport og Østerport, findes
Bygninger.
V e ste rb ro
er angivet som en svag og spredt
Bebyggelse mellem GI. Kongevej og Vesterbrogade ud for
St. Jørgens Sø, men kun indenfor Christian IV’s gamle
Retranchement fra Torstensonfejdens Tid. Bebyggelsen
er fortsat, men kun langs Vesterbrogade, til ud imod Ny
Hollænderby, nu Frederiksberg. Ud for eneste angivne
Forbindelsesvej mellem de to nævnte Veje, nu Værne
damsvej, er antydet den Skydebane, hvortil Frederik III
1661 havde skænket en anselig Grund. Her kunde „Bor
gerskabet samm ensteds og andre, som dertil Lyst haver,
sig udi Skyden desbedre exercere og øve“.93)
Et vordende
Ø s te r b r o
begynder først m ellem Sorte
damssø og Sundet, tildels paa Resterne af Christian IV’s
Retranchement her. Allerede ved 1660 var de kgl. F iske
damme anlagt (Ktvk. 1942, T. I), og Grundene mellem
dem og Vejen forbi Sortedamssøen blev efterhaanden
overladt til frem staaende Borgere og Embedsmænd, der
her indrettede sig Lystgaarde med store Haver. Det æld
ste Østerbro fik saaledes straks Karakter af V illafor
stad.94)
Om en Forstadsbebyggelse Nørrebro — ud over de to
alt nævnte store Haveejendomme — er der foreløbig ikke
Tale.
Glaciet laa som et grønt Bælte udenom Stadens Vær
ker, der med deres store Masser og stærke Linier dan
nede den m onum entale Ramme om Tvillingrigets Hoved
stad og stærkeste Fæstning. Tusinde røde Tage, baade
her og der Kirker og andre anselige Bygninger, og over
alt Taarne med glim tende Spir, trængtes bag de grønne
93)
K. D. III, Nr. 856.
94) V ilh . L o ren zen : L an d gaard e og L y stste d e r , II, p. 59 ff.