23 / 230
2 0
V ilh . L orenzen
et naturlig Ingenium og af Lyst til Krigsvæsen og i
Særdeleshed til Fortifikation, Artilleri, Udenværker,
Miner og hvad der mere hører h en “. Altid havde han
holdt til, hvor der var noget at lære, var gaaet fra Land
til Land og fra Krig til Krig. Først uddannede han sig
hjemm e under den fremragende Tekniker Frederik Hen
drik af Oraniens Ledelse. I Trediveaarskrigens sidste
Aar tjen te han Frankrig og senere Hertugen af Weimar.
Overalt var han ivrig efter at studere, paa hvilken Maade
man „fortificerer, attaquerer og defenderer“. Da han
ikke kunde lære mere af Franskmænd og Tyskere, prø
ver han 1646 venetiansk Krigstjeneste og var i Dalma-
tien og Albanien. Men særlig fik han Lejlighed til at
studere norditalienske Fæstninger og med sin Overord
nede, den kundskabsrige Leonardo Foscolo, kunde han
drøfte krigstekn iske Problemer. Nogen Tid efter at Tre-
diveaarskrigen var sluttet, drog han tilbage til Neder
landene, og flittig som han var, benyttede han Rejsen
gennem Tyskland til at studere en Række Fæ stn ings
anlæg her. H jemkommen blev han 1652 som Ingeniør
og Kaptajn knyttet til Nybefæ stningen og Udvidelsen af
Amsterdam , hvori han havde stor og afgørende Andel.
Henrik Ruse var V idenskabsmand i sit Fag og arbej
dede rationelt med Problemerne paa Basis af sine egne
mangeaarige Erfaringer i Krigens Praksis. Det var i
Amsterdam , han 1654 udgav sit berømte Værk, sat m o
num entalt op i Tryk og med smukke Kobbere. Det øgede
hans Ry og var sikkert medvirkende til at skaffe ham
en Henvendelse fra Hertug Christian Ludvig af Brunsvig-
Liineburg med Opfordring til at forstærke Fæ stningen
Harburgs Kastel, hvilket han gjorde. I Aaret 1659 kunde
han afslu tte Arbejdet her, stærkt paaskønnet af Her
tugen. Efter en Tid lang at have været i Kurfyrsten af
Brandenburgs T jeneste er det, han kommer til Dan
mark.