Lov om Saltvandsfiskeri.
139
1931.
faaet overladt en Bundgarnsplads, er pligtig snarest muligt 31 Marts,
og senest den 30. April, forsaavidt Isforhold ikke er til Nr. 93.
Hinder derfor, at
afmærke
Pladsen for Redskabets Hovedpæl
(Yderpæl) ved Bøje eller Vager eller ved Anbringelse af
selve Hovedpælen. Hvor Fare for Sejlads kan opstaa ved
Anbringelse af Pæl, skal der til Afmærkning altid benyttes
Bøje eller Vager. Paa Afmærkningen, der skal foretages hvert
Aar inden forannævnte Frist, skal vedkommendes Navn,
Bopæl og Aarstallet, da Bundgarnspladsen indtoges, tydelig
være angivet. Naar Bundgarnspladsen derefter bruges til
Fiskeri med Garn, som maaler mindst 38 Meter i Omkreds
i Ringen, og Garnet hvert Aar er udsat i fiskedygtig Stand
inden den 1. September, bevares
Fortrinsretten
til at benytte
Pladsen i 3 Aar fra den 1. Januar at regne, der følger efter
Indtagelsesdagen. Paa de Steder, hvor der ordentligvis drives
Foraarsfiskeri, skal Pladsen for Redskabets Hovedpæl være
afmærket senest den 15. Marts og Garnet være udsat senest
den 15. April, alt forsaavidt Isforholdene tillader det. I de
tre Aar, hvor Fortrinsretten er løbende, maa Pladsen ikke
rykkes til Siderne. Ved Udsættelse af Garn vil Bestemmel
serne i denne Lovs § 13 være at iagttage. Naar den, der
har Fortrinsret til at benytte en Bundgarnsplads udenfor en
eller flere indtagne Bundgarnspladser, eller den, der ønsker
at benytte en ledig Bundgarnsplads udenfor indtagen Bund
garnsplads, ved anbefalet Brev eller i Overværelse af 2 uvil
dige Personer opfordrer Brugeren af en indenfor beliggende
Bundgarnsplads til at opgive Længden af denne udefter
eller til at afmærke Pladsen for Redskabets Hovedpæl, er
Brugeren af den indenfor beliggende Bundgarnsplads pligtig
til, saa snart Vejret tillader det, at afmærke Pladsen for sit
Redskabs Hovedpæl eller opgive, hvor langt fra den nærmest
indenfor beliggende Bundgarnsplads eller fra Kysten eller
eventuelt landløs Grund han vil anbringe Pælen. Er dette
ikke sket inden 8 Dage efter, at Brevet er afsendt eller Op
fordringen er rettet til ham, maa han finde sig i, at den,
der har rettet Opfordringen til ham, afmærker Pladsen for
sin Hovedpæl og udsætter sit Garn saaledes, at der kun