149 / 681
13 6
BRANDFORSIKRINGEN 1731—1795
Afgifter ind i Kassen, og da Lykken vilde, at de r i mange Aar k u n ind-
traad te faa og ret ubetydelige B rand skade r, sparedes efte rhaanden en
Fo rm ue samm en , som udsat paa Rente yderligere blev øget. At den i
T rea a re t 1731/32 til 1734/35 k u n voksede fra
1,6
til
1 ,8%
er ganske n a tu r
ligt og skyldes selvfølgelig den uhy re Stigning i Risikoen, som m aa tte være
til Stede i et Fo retagende, de r v a r i Fæ rd m ed at arbejde sig frem . Ka
rak te ristisk er det derim od , at medens F o rm u en i de to F em a a r 1734/35
til 1739/40 og 1739/40 til 1744/45 øgedes fra
1,8
til 4,6% , og det uagtet
R isikoen i det samm e T ia a r va r i stæ rk Vækst, b liver fra dette T idspunk t
F rem gangen for hvert F em a a r — med en enkelt Undtagelse — u n d e r
1 % . G runden ligger lige for. 1740 begyndte P ræm ienedsæ ttelsen at
træ de i K raft og blev faa Aar efter yderligere udvidet. Inden m ange Aar
blev de r ogsaa paalagt B rand fo rsik ringen en Række Udgifter til B rand
væsenet, som ikke kunde ande t end at paav irke Fo rm ue tilstanden . Di
rek te Tilbagegang viste sig dog ku n i et enkelt F em aa r, 1779/80 til 1784/85,
da In teressen tskabet v a r Genstand for en Aareladn ing paa ikke m ind re
end om tren t 100 000 Rd. til noget dets Fo rm aa l saa uvedkomm ende som
nye K rud ttaa rnes Opførelse. T il T rods for alt dette va r det et meget
anseligt Fond , som det i Aarenes Løb v a r lykkedes at opspare. At et
Selskab ejede Dækning for om tren t de 10% af dets Risiko, m aa siges
at væ re et sm uk t Resultat. I Ø jeblikket (3% 1911) udgør F o rm u en i
K jøbenhavns B rand fo rsik ring saaledes k u n ca. 5 %*). Noget ganske
andet er, at de nye T iders fo rbed rede Byggemaade saavel som v irk
somm ere B randvæ sen og Politi fo rm ind ske r B rand fa ren og derfo r til
en vis Grad gør Samm en ligningen betydningsløs.
B rand fo rsik ringens Ind tæg ter skrev sig saavel fra In teressen ternes
Afgifter som fra R en terne af den voksende Fo rm ue , der for S tørstede
lens Vedkomm ende v a r anb rag t i Prio riteter.
De følgende 2 T abeller viser Fo rho lde t mellem de forskellige In d
tægtsgrupper, som det v a r hv e rt femte Aar. Kontorafgiften er samm en-
regnet med Ind skud og Præm ie. Tabellerne er meget oplysende for den
Fo rskydn ing , som hu rtig t ind traad te i B rand fo rsik ringens Ind tægtsk ilder.
Medens oprindelig Forsikringsafgifterne langt oversteg Ren terne af de
udsatte Kapitaler og endnu 1739/40 udg jo rde over dobbelt saa meget,
er Fo rho ld e t allerede 5 Aar senere i den Grad vend t om, at In te ressen t
skabet fik sine væsentligste Ind tæg ter gennem Udlaan paa Rente. Dette
udvikledes i stadig hø jere Grad og va r 1793/94 uaae t saa vidt, at de
forsikredes Ydelser kun beløb sig til noget over Vs af Renteudbyttet.
B landt Forsikringsafgifterne naaede Indgangspengene aldrig op over
620 Rd. og spillede derfo r ingen videre Rolle i Regnskabet. Af Inter-
*) Vel at mæ rke kun af den Risiko, for hvilken Selskabet selv, o: uden Genfor
sikring, staar inde.