144 / 681
REGLER FOR VIRKSOMHEDEN. SKADERS ERSTATNING
131
efter skulde ved Rudera alene forstaas Bygningens Fundam en te r, for
saa vidt de laa u nd e r Jo rden s Overflade, medens derimod Resten af
de tilbageblevne Mure, Kakkelovne, Skorstene etc. var Kassens E jen
dom , som den enten mod en tilsvarende Afkortning i E rstatn ingssum
m en igen kunde overlade den brand lid te, eller, saafrem t m an ikke
kunde enes om Betingelserne, paa anden Maade gøre frugtbringende.
Endnu stø rre va r Vanskelighederne, n a a r Skaden kun var partiel. E r
faringen viste nemlig, at de b rand lid te i Reglen va r utilfredse med den
af V u rderingsmænd og D irektion fastsatte Erstatning. Oprindelig var
slige Spørgsmaal bleven henvist til Assuranceretten. Siden foretrak m an
at lade Kassen istandsæ tte Bygningen og derpaa ved en lovlig Synsfor
retn ing overlevere den til dens E je r1). Denne Fremgangsmaade er fak
tisk bleven anvend t adskillige Gange. Usikkert er det im idlertid, paa
hv ilken Maade m an h a r forenet den med Fundatsens P aabud om, at
E rsta tn ingen i slige Tilfælde skulde være 2% m indre, end Skaden var
vu rde re t til, og hvorledes m an b a r baa re t sig ad, n aa r E jendomm en
ikke va r assu reret for den fulde Vurderingssum . 1 begge Tilfælde vilde
nemlig en Istandsæ ttelse paa Kassens Regning give en for stor E rsta t
ning, og B randforsikringen derved fra den b rand lidtes Debitor forvand
les til hans Kreditor. Mærkelig nok h a r dette Fo rho ld aldrig givet An
ledning til Drøftelse.
E fterhaanden udformedes der Regler for de b rand lid te E jendomm es
Forsikringsforhold. Var Skaden lotal og bele Summen udbetalt, kunde
det ikke være Tvivl underkastet, at der maatte tegnes en ny Police.
Men ved Partia lskade r? Da der intet var bestem t derom , gik Praksis
oprindelig i Retning af trods E rstatiiingsudl ætaling at betragte Forsik
ringssumm en som uform indsket. Senere gav den indførte P ræm iened
sættelse Spørgsmaalet større Betydning og bevirkede, at de skadelidte,
hvad enten Bygningen va r helt eller delvis nedb rænd t, blev stillet paa
lige Fod. Generalforsam lingen d. 17. Oktober 17482) fastsatte, at saa
sna rt en E rstatn ing paa over 200 Rd. v a r udbetalt, skulde der tegnes en
Fo rsik ring for Beløbet, hvis ikke vedkommende In teressen t vilde have
sin Assurance form indsket med en dertil svarende Sum.
En tred je Gruppe Bestemmelser søgte at h ind re, at B rand fo rsik rin
gen blev berøvet Indtægter, der retmæssigt tilkom den, eller at den paa
ulovlig Maade blev udsat for Tab.
Fo r saaledes at sikre Gennemførelsen af Anordningens Paabud om,
at der ved Ejerskifte, enten det skyldtes Køb eller Arv — derimod ikke
G ifterm aal3) —, skulde betales 2 Rd. i Indgangspenge, og for samtidig
at begrænse Tilbøjeligheden til at staa i Restance med de aarlige Præ
m ier blev der d. 12. Juli 1747 efter gentagne Anm odn inger4) udstedt
en R aad stuep lakat5), ifølge hvilken der for Frem tiden ikke kunde ting
læses noget Skøde paa en forsikret E jendom , uden at der forinden var
17*