140 / 681
REGLER FOR VIRKSOMHEDEN. PENGEANBRINGELSEN
127
at væ re en Ulykke,
0111
de i Ildebrandstilfæ lde paa G rund af den Maade,
paa hvilken Kassen g jo rde sine Kapitaler frugtbringende, ikke skulde
ku n n e faa E rsta tn ingen udbetalt. Dog mente D irektionen mærkelig nok,
at denne U lykke lang t vilde overgaas af de Rystelser i Landejendom s
fo rho ldene, som det vilde betyde pludselig at trække Brandforsikringens
Kapitaler tilbage. D irektionen oversaa altsaa, at Skaden ved at fordeles
over et saa betydeligt Om raade som det ganske Land kun vilde mærkes
i ringe Grad. Dertil kom saa det ren t praktiske Hensyn, at der jo ikke
v a r nogen G aranti til Stede for, at m an hvert Aar kunde anbringe ca.
50000 Rd. i Jordegodser, ligesom det ogsaa vilde falde D irek tørerne van
skeligt at kende, P an te rnes Værdi.
Skønt D irektionen saaledes havde alle A rgumenter paa rede H aand
og mente, at deres Vægt va r tilstrækkelig til at afvise Forslaget, lagde den
dog he lle r ikke Skjul paa, at det forekom den meget usandsynligt, al
en stø rre Del af Byen skulde blive lagt i Aske. Efter dens Form en ing
va r der fra 1188 til 1728 kun en eneste Gang overgaaet K jøbenhavn en
saadan Ulykke, og London alene i 1666, medens ellers ingen and re
S torbyer i E u ropa i de sidste 1000 Aar var bleven ram t deraf. D irek
tionen sku lde derfor »ej tage i Betænkning at foredrage Ind re tn inge r
efter Tingenes sædvanlige Løb og overlade de 1000 Aars Hændelser til
den, som besty rer alle Ting; der maae noget overlades Forsynet«. In
den Udløbet af de næste 6 Aar skulde disse Ord være g jo rt til Skamme.
En ten nu D irek tionen havde ønsket noget at m ildne dette skarpe Af
slag ved at anvise Middel til gennem alm indelig Afstemning bland t
Kassens samtlige In teressen ter at faa S tandpunktet underkastet endnu
en Prøve, eller den h a r været sikker paa Tilslutning og derfor ønsket
ogsaa denne Tilkendegivelse, havde den i sil Forslag optaget en dertil
sigtende Bemærkning. Paa Generalforsam lingen, som ellers gav Betænk
n ingen sin enstemm ige Tilslutning, blev denne Antydning im idlertid
fjernet, saa Afslaget derefter var helt og fu ldstændig t1).
B randforsikringen kunde regne paa Magistratens mest ubetingede
Støtte. Samtidig med at denne lod Generalforsam lingens Beslutning gaa
videre til Kancelliet, afsendte den en selvstændig E rk læ ring2), der var
saa vidtgaaende i sin Hævdelse af Brandforsikringens Selvstændighed, at
det ikke syntes den samme Myndighed, der i Aarevis havde ført en haard -
nakket Kamp mod Interessentskabets Krav om Beslutningsret. Kassens
Fo rm u e m aatte efter dens nuvæ rende Opfattelse anses for de forsikredes
private E jendom , som det stod dem frit for at beny tte efter deres hor-
godtbefindende. E
11
Krænkelse heraf vilde være ensbetydende med et
Indgreb i E jendom sretten og va r derfor yderst betænkelig.
Kancelliet godkendte denne Opfattelse og lod Sagen falde.
N aa r Talen var om store Principspørgsmaal eller and re vanskeligt